Få vores Guide til vinterfriluftsliv
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev.
Tilmeld mig!

Der holdes pause på den frosne sø

Beklædning sat i system

Udgivet af

Beklædning er noget af det sværeste at ramme rigtigt, og selv har jeg ofte været afsted på tur hvor jeg havde ønsket, at jeg havde pakket anderledes. Det er svært at gøre noget når man først er på tur, og i det hele taget er det umuligt at forudsige ens behov da vejret og miljøet altid er i forandring, lige gyldigt hvad YR.no siger!

Jeg vil også tro at dette emne er et af de mest debatterede og skrevet om, så jeg vil forsøge at gribe det mere overordnet an og give dig et system at udvælge din beklædning efter, frem for at give dig nogle konkrete tøjvalg at følge. Jeg er selv inspireret af letvægtsprincipper og ønsker at bære mindst muligt, både for at gøre det mere behageligt med en lettere rygsæk, men også for at have færre og dermed lettere valg undervejs på tur. Fra mit synspunkt er det smart at have færre valg på tur – for ikke at skulle bruge tid og kræfter på store beslutninger derude. Så hellere bruge tiden og kræfterne under pakningen hvor du både har kort og vejrudsigt til rådighed, for med al den mulige information at medbringe det bedst egnede til den pågældende tur. Du kan finde en kort intro til emnet beklædning i mit tidligere blogopslag her.

Jeg deler altid min beklædning op i inderlag, mellemlag, yderlag og et forstærkningslag, uanset årstid og aktivitet. Det samme stykke beklædning kan højst sandsynligt ikke bruges på samme måde både sommer og vinter, men skal måske rykkes frem og tilbage i rækken og skifte mellem af være et mellemlag og et forstærkningslag alt efter sæson. Som eksempel vil en tynd fiberjakke kunne bruges som mellemlag under skaljakken om vinteren, men også som forstærkningslag yderst om sommeren i lejren eller ved pause.

fjeldski-norge

Når jeg pakker til tur gennemgår jeg alle disse 4 lag, startende med inderlaget og finder så ellers mine beklædningsgenstande frem indtil jeg også har fundet mit forstærkningslag. For mig er det vigtigt at alle disse 4 lag passer sammen og komplementerer hinanden i et system. Jeg mener ikke, at du kan adskille inderlaget fra yderlaget, da de to er gensidigt afhængige af hinanden for at fungere optimalt – der er fx ikke den store idé i at bruge en vindtæt undertrøje sammen med en vindtæt vest, da de to sammen blot vil nedsætte åndbarheden og gøre det sværere for din krop at temperaturregulere. Så få alle 4 lag til at spille sammen og tænk også i at alle 4 lag skal kunne bæres på samme tid, på den måde udnytter du din oppakning maksimalt. Samtidig er det også mere behageligt på tur at tage lag af og på ud over hinanden, fremfor at skulle have din vindtætte jakke af for at tage en varmere trøje på i pausen – så lukker du blot al den opvarmede luft under jakken ud, for blot at skulle varme din trøje med mere stillestående luft op igen!

Forestil dig når du pakker, at du står i dit inderlag og det så bliver koldere, hvilken beklædningsgenstand tager du nu på? Det begynder derefter at regne, hvilken beklædningsgenstand tager du nu på? Du skal nu stige 300 højdemeter og bliver varm, hvordan ventilerer du eller kommer af med overskudsvarme mens det regner? Du kommer op på toppen og det blæser rigtig meget, hvordan skærmer du dig for vinden, måske er det nok at lyne jakken og tage en hue og et par tynde handsker på? Ved at gennemgå sådanne scenarier kan du måske hurtigt sortere i dit tøjvalg hjemmefra, eller finde ud af du måske skal tage en ekstra hue eller buff med, eller vælge en fleecetrøje med hætte for at kunne udskyde brugen af din skaljakke?

Generelt set gælder de 4 lag som oftest kun for overkroppen. Det er rigtig smart at tænke underkroppen, hovedbeklædning og handsker efter samme principper, men du kan oftest nøjes med færre end 4 lag, med mindre det er vinterfjeld med tocifrede kuldegrader eller en høj grad af vindeksponering. Det er også meget forskelligt fra person til person om man er varm eller kold, får nemt kolde fingre, ikke kan lide at have hætte på eller har varme fødder. Så husk at tænk på dig selv og dine tidligere oplevelser og erfaringer og skab dig dit eget system af beklædningsgenstande.

Som eksempel har jeg på vinterfjeldsture ofte kun et par ¾ lange underbukser på under mine softshellbukser, for mig er det rigeligt varmt hvis bare jeg har en skaljakke på overkroppen når det blæser og en varm dunjakke på når jeg holder pause. Hvis benene kan skærmes for vinden vil de ofte være varme nok, undtaget kan dog være lår og baller som måske skal have lidt ekstra isolation. Jeg har valgt et par kraftige softshellbukser da de føles varmere mod huden og undertøjet. En skalbuks vil være mere vindtæt, men materialet er mere ledende og vil derfor føles koldere mod huden. Ulempen ved en skalbuks vil også være at den hurtigt kan blive for varm i godt vejr da den er mindre åndbar. Om sommeren har de fleste nok i et par underbukser og så vandrebukserne, men jeg vil dog anbefale altid at have et par tynde skalbukser med på tur, da de selvfølgelig kan bruges i regnvejr, men endnu bedre vil de kunne holde dig varm i lejren som yderlag over vandrebukserne..

På hovedet har jeg ofte en tyndere hue eller buff til at dække ørene og give en lille smule varme. På vinterture har jeg altid den tynde hue og så en tykkere og ofte vindtæt hue med også til de kolde dage, derudover har jeg netop genopdaget hættens funktion og glæde. Ofte har hætten på mine trøjer og jakker sjældent været brugt, men især på vinterfjeld synes jeg de kommer til sin ret, hvor den bedre kan beskytte din hals og nakke. En hætte giver utrolig meget ekstra varme, som faktisk kommer fra din overkrop hvor jakken og hætten fører det op som i en skorsten, så jeg vil klart anbefale en hætte på dit yderlag. Til slut er handskerne det vanskeligste, da du gerne vil have fingerfærdighederne intakte, men det er svært når du pakker hånden ind i store tykke handsker. Derfor har jeg altid et par tynde handsker med god føling og mulighed for gode fingerfærdigheder, hvor til jeg har en luffe jeg kan tage ud over fingerhandskerne for især at beskytte mod vind og vand. Når det er rigtig koldt har jeg også en varmere luffe med uld eller fiberfor som passer udover fingerhandsken.

Instruktion-i-sneen

Mellemlaget er personligt det eneste lag jeg enkelte gange ikke har med mig i rygsækken, og det er kun om sommeren, på korte ture eller ture hvor jeg er hundrede procent sikker på at komme indenfor hver aften i en opvarmet hytte. Yderlag og forstærkningslag har jeg omvendt altid på mig, selv på kortere træningsture! De to lag er for mig også en del af min førstehjælp, da de kan være med til at holde mig i live i flere timer ift. hypotermi, skulle jeg få brug for at vente på at hjælpen kommer til mig. Inderlaget er selv sagt altid på, da jeg sjældent drager nøgen til fjelds!

Det letvægtsprincip jeg prøver at følge mest konsekvent er; at kunne have alt mit tøj på, på samme tid. Det vil især sige at jeg ikke har skiftetøj med, eller fx to stk mellemlag. Jeg synes, at det er rigtig svært at udvælge de enkelte beklædningsgenstande som skal med mig på tur fra gang til gang, og jeg kan afsløre at det ikke altid er de samme jeg har med. Både da jeg kan lide at eksperimentere – men også som jeg skrev til at starte med, har jeg ofte været på tur og ønsket jeg havde pakket anderledes. Så klog af tidligere erfaringer prøver jeg at blive skarpere fra gang til gang – uden dog at det har lykkedes mig helt endnu at finde det perfekte setup.

Ift. skiftetøj er der dog for mig visse undtagelser. Hvis turen er mere end 5-6 dage kan jeg godt finde på at tage et par ekstra underbukser med, desuden kan jeg godt have både et par korte underbukser og et par lange med – de kan under mit letvægtsprincip dog godt bæres sammen, så ingen ko på isen der 🙂 Sokker har jeg faktisk altid to par med af, til under 6 dage har jeg kun ét par sokker til aktiv brug i løbet af dagen, og ét par tykkere sokker til lejrbrug og til soveposen. Hvis de ”aktive” sokker kan nå at tørre til næste dag er det fedt, hvis de er fugtige ved start får jeg hurtigt varmet dem op i mit fodtøj. Til sidst har jeg altid om vinteren flere stk hovedbeklædning og handsker med. Hoved, håndled og hænder er de mest udsatte på kroppen, og hvor vi som mennesker kan miste mest varme pga. de store blodårer relativt tæt på huden. Her vil jeg have flere tykkelser at vælge imellem når det er rigtig koldt, for at få den mest behagelige temperatur og dermed kunne bruge både hoved og hænder mest effektivt.

 

Under emnet beklædning kunne jeg også komme ind på detaljerne, det vil sige placering og mængde af lynlåse, lommer, snorestrammere osv, men det er mere et spørgsmål om aktivitet og temperament, og må blive i et andet opslag hvor jeg vil forsøge at diskutere forskellige smarte løsninger samt fordele og ulemper på tur.

Til mere inspiration så tag et kig på Andrew Skurkas blog hvor han præsenterer hans eget beklædningssystem, hvor han med 13 beklædningsgenstande kan dække vandreture i alle tre sæsoner uden vinterture.

 

 

About Kristian Torp

Turleder, stifter og medindehaver
Kristian er en erfaren turleder og dygtig underviser med et fantastisk øje for gæstens kompetenceudvikling. I Nordisk Friluftskompani står Kristian bl.a. for produktudvikling, organisering af ture, salg og markedsføring. Du kommer især til at se ham på fjeldski, i packraft, på cykel og i vandresko.

Kommenter med Facebook