Ture og kurser i Norge

Med fjeldski, snesko og fast base
7 dage med fjeldski, snesko og snehuler på Slangen Seter - en af de mest charmerende samling hytter Norge kan byde på. En enkelt gang eller to skifter vi dagsturene ud med overnatning på fjeldet. (Turen er stadig under udarbejdelse…

Uge 7 og 8 på ski med familien
Vi kommer til at have to destinationer. Hövringen med det fine net af løjper og fjeldet lige uden for, og Slangen med søen, skovene, fjeldet og de mange dyrespor. Hvert sted har sin charme og lægger op til vinteraktiviteter og…

Med fjeldski, snesko og fast base
I uge 6 har vi årets første skitur for voksne. Turen går til Høvringen, hvor vi både har løjper at øve os i, og fjeldet hvor vi kan gå på opdagelse. Er der lyst til det kan vi overnatte i…

Kom med op og nyd det skønne efterår i Norge. Vi har base på Slangen Seter, og lægger vandreturene langs den smukke sø i efterårsfarver, og på højfjeldet lige før sneen lægger sig. Vi har også mulighed for at fiske…

Fjeldskikursus – Hytte til hytte
Start dine vintereventyr på fjeldski fra Slengen Seter - smørhullet mellem Rondane og Valdres. Kurset giver dig en grundig introduktion i skiteknik og fjeldsikkerhed. (Turen er stadig under udarbejdelse ift. periode og indhold)

Telttur med pulk i det norske fjeld
Kom med helt ud i det vilde fri, når vi tager på vintertelttur. Vi står på fjeldski og har oppakningen med på pulken. I fire dage går, spiser og sover vi ude mens vi krydser højfjeldet. (Turen er stadig under…

Hundeslæde ekspedition i Norge
Prøv kræfter som hundefører og "musher", når du styrer dit helt eget hundespand. Vi skal på overnatningstur med telt i Jotunheimen sammen med vores firbenede venner. (Turen er stadig under udarbejdelse ift. periode og indhold)

Kanoekspedition i vildmarken – Sverige til Norge
Prøv kræfter med en ambitiøs kanotur. Vi skal klare alt fra snævre små vandløb og brusende fos, til hårde overbæringer og navigation på store åbne vande.
Om Norge
Navnet Norge stammer fra oldnordisk Norðvegr, som betyder Nordvejen og er en ældgammel betegnelse for den lange og takkede, men altid isfri, sejlrute langs den norske kyst. Norge består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen og har et areal på 385.252 km2 og et indbyggertal på over 5,2 millioner, som gør Norge til ét af de tyndest befolkede lande i Europa.
Den forrevne kystlinje, afbrudt af dybe fjorde og tusinder af øer, strækker sig over 25.000 km. Regnes alle fjorde og øer med, når man en kystlinje på 83.000 km. Norge er i stort omfang domineret af bjerge og højdedrag med mange forskellige udtryksformer, skabt af forhistoriske gletsjere og varieret topografi. Særligt markante er fjordene, med sine dybe render skåret ind i landet, som blev skabt under sidste istid og nu er fyldt med havvand. Her finder man bl.a. Sognefjorden, som med sine 204 km er verdens længste fjord.
De norske fjelde består primært af hård granit og gnejs, men der forekommer også skifer, sandsten og kalksten. Landets store udstrækning, topografi og klima, gør at Norge har et af de største antal forskellige habitater sammenlignet med andre lande i Europa, hvor landet sammen med de omgivende farvande har op mod 60.000 forskellige dyrearter.



Vejr og klima i Norge
Norge besidder et helt særligt klima idet landet deler breddegrader med Alaska, Grønland og Sibirien, men har et noget mere behageligt og mildt klima. Golfstrømmen og varme luftstrømme gør, at Norge har et varmere klima end beliggenheden indikerer, mens de koldeste områder om vinteren, som ofte er længst inde i landet eller helt mod nord, har mere barsk klima og subarktiske forhold.
Grundet Norges høje, smalle form samt bjergrige landskab, kan man opleve et utroligt nuanceret klima, hvor dele af landet modtager helt op til 3.500 mm. nedbør om året og andre dele kun modtager 200-300 mm. nedbør.
Rent sæsonmæssigt minder Norge om Danmark, hvor de koldeste måneder er december til februar og de varmeste måneder er fra juni til august.
Det skal du opleve på en rejse til Norge
Norge byder på et hav af muligheder, og vi har gransket alle de muligheder, som Norge kan tilbyde – så vi kan håndplukke det allerbedste til vores gæster.
Familietur til Norge
Der opstår en helt fantastisk idyl, når hele familien samles omkring hyggelige, familievenlige friluftsaktiviteter. Vi planlægger lege og aktiviteter der gør, at alle kan være med – uanset tidligere erfaring på ski eller i vandrestøvler. På en familietur med Nordisk Friluftskompani er der både en række planlagte aktiviteter og rig mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd eller slappe af i den hyggelige pejsestue.

Vandring i Norge
Ønsker man at opleve de smukke og enestående landskaber på bedste vis, så er vandring et oplagt valg. Vi arrangerer vandreture i Norge for unge såvel som ældre. Vores mange års erfaring gør, at du vil opleve essensen af Norge – og få en oplevelse udover det sædvanlige.

Fjeldski i Norge
En tur på fjeldski i Norge byder på helt særlige, unikke og smukke oplevelser. Når vi går på oplevelse hen over dynen af sne, giver det os muligheder for at opleve områder, vi ikke ville kunne om sommeren. Der er både mulighed for lange og korte ture – men uanset hvad bliver det en smuk oplevelse.

Packraft i Norge
Packraften giver nogle helt fantastiske muligheder, da man kan have den oppustelige båd – som kun vejer 3 kg. – med i rygsækken. Pludselig kan man forene både vandring og padling på helt nye ture. Det giver en lang række muligheder for at opleve den smukke natur, både til lands og til vands.

Vores favorit-destinationer i Norge
Med vores udvalg af ture er det formentlig ikke en overraskelse, at vi ikke besøger de mest kendte destinationer i Norge. Vi har til gengæld håndplukket dem, der kan levere den absolut bedste oplevelse – og de mest fantastiske omgivelser.
Rondane
I det sydlige Norge finder vi denne lille perle. Rondane er kendt som Norges ældste nationalpark, der blev oprettet i 1962, og ligger mellem Gudbrandsdalen og Atndalen. Rondane er et ekstremt smukt område, der byder på frodige fjelddale, lavdækkede områder og mægtige fjeldtoppe.
Jotunheimen
Jotunheimen er et massivt fjeldområde beliggende centralt i det sydlige Norge. Området er med sit areal på 3.500 kvadratkilometer ikke blot Norges største – men også Nordeuropas største fjeldområde. Dette gør Jotunheimen til et særligt populært sted at vandre, da der findes et godt net af hytter og en række gode, afmærkede stier.
Langsua
Langsua er navnet på et fantastisk og storslået bjergområde mellem Valdres og Gausdal i Norge, som også kaldes ”den venlige vildmark”. Området rummer gran-, fyr- og birkeskove samt store vidder med myr- og vådområder, samt flere mindre fjeldtoppe.
Vores rejser til Norge
Når du rejser med Nordisk Friluftskompani vælger du ikke bare et rejseselskab – du vælger også en rejseform og nogle stærke, klare værdier. Du kommer til at opleve det fantastiske friluftsliv og det ægte Norge – og dermed få nogle helt unikke oplevelser, som du ikke får andre steder.
Dedikerede, danske turledere
På vores rejser til Norge, er du altid ledsaget af en dygtig og kompetent turleder, som sørger for at turen går som planlagt – og at du altid har en, som du kan gå til. Når man bevæger sig ud på anderledes ture, kan det være betryggende at have en ekspert med. En ekspert der kender til området og de forholdsregler man skal tage.
Specialiseret i rejser til Norge
Som rejseselskab ønsker vi at udbrede kendskabet til de muligheder, der er i de nordiske lande, og Norge er vores absolut største speciale. Vi har alle en stor forkærlighed for de norske landskaber og et utal af rejser bag os.
Dette betyder, at vi kan skabe nogle helt særlige ture til Norge – og at vi aldrig lader os “nøjes” med de oplagte valg. Vi søger hele tiden at finde de små – men stærke – perler, som Norge har at byde på.
Oplevelser i Norge sammen med andre
Når du rejser med os, rejser du i små grupper, som vi sammensætter. Når folk er samlet omkring ét og samme formål, skabes der en helt særlig samhørighed, og samtlige oplevelser synes at få en dimension mere. Vi oplever altid et ekstremt stærkt sammenhold på vores ture – og hvad end du ønsker at deltage alene eller sammen med nogle du kender, så giver gruppedynamikken rejsen et ekstra lag.
Mere end “bare en tur”
Det er heldigvis noget, vi hører fra mange af vores kunder – at det var mere end “bare en tur”. Forventninger bliver ofte overgået som et resultat af, at vi gør os ekstremt umage. Vores job som arrangør er hele tiden at udforske Norges utallige muligheder – for hele tiden at kunne skabe nye, uforglemmelige oplevelser.