Langsua

Langsua er et bjergområde mellem Valdres og Gausdal i Norge. Området er tidligere blevet kaldt Huldreheimen, Jotunheimens forgård og Gausdal Vestfjell, men i 2015 besluttede DNT at området skulle kaldes Langsua efter den nationalpark der ligger i området. På alle kortmaterialer kaldes området stadig for Huldreheimen og der går nok noget tid før dette navn er udvisket.

Området er lavfjeldsnatur der rummer gran-, fyr- og birkeskove samt store vidder med myr og vådområder. Her findes også klipper, bjerge og tinder, med flere toppe over 1500 moh. Området har været befolket og udnyttet siden stenaldereden og der findes helleristninger og dyregrave flere steder. Foruden jagt og fiskeri har der været udvinding af myremalm og tjære i stor skala.

Langsua Nationalpark ligger i et typisk østnorsk skov- og lavfjeldslandskab i Oppland Fylke. Parken blev oprettet i 2011 for at tage vare på et stort, sammenhængende og i det væsentlige urørt og vildmarkspræget naturområde som indeholder særegne og repræsentative økosystemer og landskaber som er uden større naturindgreb (verneforskriften).

Parken er en udvidelse af Ormtjernkampen Nationalpark fra 1968, som var Norges mindste nationalpak på bare 9 km². I dag er Langsua Nationalpark 537 km² og der er stadig tale om at udvide området yderligere.

Området er internationalt vigtigt for planten skægklokke, og den sjældne plante finnmarksstar har sin hovedudbredelse i Langsua. Parken er også hjem for rødlistede fuglearter som rovfulgen Blå Kærhøg og de to vadefugle Kærløber og Dobbeltbekkasin. Bjørn, ulv og jærv besøger området, men det er bare den europæiske los der bor fast i området, af de fire store rovpattedyr.

Der findes både sæter og tamrendrift i området. Derudover har DNT 11 hytter i området, hvor Liomseter Turisthytte er den største.