Bikepacking

Bikepacking i Nationalparkriget – i telt

DKK 6.200

Tag mountainbiken med på fjeldet, mens vi besøger tre nationalparker både over og under trægrænsen på sæterveje og grusstier.

  • Datoer Afgange
    28. jul 2018
  • Aktiviteter Sæson
    Sommer
  • Sværhedsgrad Let øvet
    4/8
  • Gruppestørrelse Maks antal
    6
Detaljer om Bikepacking i Nationalparkriget – i telt.

Tag med på bikepackingtur og oplev fjeldet fra sadlen. Med cyklen kommer vi længere og lettere frem, så vi kan opleve mere og slide mindre. Vi er dog på tur i de norske fjelde, så der vil både være op- og nedkørsler. Det bliver en spændende tur hvor vi hver aften vil sove godt efter at have brugt kroppen i løbet af dagen. Vi kommer gennem skov og over fjeld med overnatning i telt undervejs.

Bikepacking er en form for turcykling, men adskiller sig alligevel på flere måder. Når vi bikepacker opsøger vi mere natur via vandreruter og grusstier, vi holder os gerne fra asfalt og nyder det når der ikke er biler og maskiner hvor vi kører. Oppakningen sidder fast på cyklen, men til forskel fra turcyklens bagagebærer forsøger vi at pakke udstyret tæt til cyklens ramme, så vi fylder mindre i bredden og har en bedre vægtfordeling. Det vil hjælpe os, når vi nogle gange skal køre steder der er lidt teknisk svært, eller når vi er nød til at hoppe af cyklen og skubbe og trække den, pga. teknisk terræn eller stejle stigninger.

Bikepacking er ikke specielt udstyrskrævende, og der er også mulighed for at leje mountainbiken heroppe, hvis du ikke vil have din egen cykel med. Som basis skal du bruge nogle drybags, eller vandtætte poser som kan spændes på cyklen med velcro bånd, elastikker eller remme. Det er selvfølgelig også muligt at købe speciallavet udstyr, eller bruge dette til inspiration til selv at lave sit eget setup.

I løbet at turen skal vi forbi den Nationale Turistvej i Rondane, og besøger både Rondane Nationalpark, Dovre Nationalpark og er forbi Dovrefjell Nationlapark. Derudover skal vi køre på nogle rigtig smukke sæterveje, blandt andet Norges længste i Einunndalen.

Turen er for dig som er frisk på eventyr, måske ønsker at prøve en ny rejseform og besøge et af Norges mest kendte fjeldregioner, med både store fyrreskove, krystalklare søer og elve samt åbent fjeld så langt øjet rækker.

Overblik over hvad der er med i prisen og hvad du selv skal huske.
Hvad er inkluderet?Følgende er med i prisen.
  • Overnatning fra ankomst til afrejse og på tur
  • Fuld forplejning med morgenmad, frokost og aftensmad fra dag 1 til og med morgenmad på afrejsedagen
  • Erfaren og velforberedt turleder 24/7
  • Fælles udstyr som telte, brændere, førstehjælp, rep. udstyr, vindsække og nødsender
Hvad er ikke inkluderet?Følgende skal du selv sørge for.
  • Rejsen til og fra Hjerkinnhus Vandrehjem
  • Personligt udstyr som fx tøj, rygsæk og sovepose
  • Mountainbike og cykeltasker (Kan alt sammen lejes)
  1. Ankomstdag Lørdag

    Ankomst og indtjekning på Hjerkinnhus Vandrehjem i løbet af lørdagen. Her bliver vi de første 2 nætter.

  2. Dag 1 Søndag

    Denne første dag starter vi med en tur på cyklerne. For de som skal leje cykler er dette også en mulighed for at blive kendt med udstyret og få indstillet det hele før vores tur.

    Vi skal en tur op på Hjerkinnshøe for at få lidt højdemeter i benene, og undervejs på den ellers korte tur skal vi prøve både at køre på sætervej, grussti og små vandrestier – så har vi en ide om hvad der venter os på turen og kan lave de sidste justeringer ud fra dette.

    Eftermiddagen skal vi bruge på at gennemgå ruten for de næste dage, samt at pakke og fordele fælles udstyr og proviant.

  3. Dag 2-3 Mandag-Tirsdag

    Mandag morgen starter vores bikepacking tur. Vi skal være på tur resten af ugen, og være selvforsynende hele vejen.

    Vi starter med at køre ind i Norges længste sæterdal, Einunndalen. Dette er en 70 km lang sæterdal, hvor vi starter med at køre op gennem fyrre- og birkeskoven, for så at ende på det åbne og bare fjeld, kun dækket af må buske og store mængder rensdyrlav. Vi finder et sted i Einunndalen langs elven Einunna og slår lejr.

    På dag tre cykler vi igen ned fra højden og ud af Einnundalen for at krydse elven Folla og kører ind på Alvdal Vestfjeld. Vi skal forbi Elvdals højeste top, Storsølnkletten (1827 moh) når vi samtidigt finder et lejsted langs Breisjøen.

  4. Dag 4-5 Onsdag-Torsdag

    På dag 4 kører vi ned fra Alvdal Vestfjeld og skal nu følge den Nationale Turistvej i Rondane et stykke. Her er garanteret flot landskab og udsigter. Vi kører en smule på asfalt men finder hurtigt stier og grusveje og finder roen på tur igen. Vi planlægger at slå lejr et sted i nærheden af Grimsdalen.

    Dag fem er sidste dag på ruten, hvor vi skal hjem gennem Grimsdalen og så følge den nye cykelrute tilbage til Hjerkinn langs de to Nationalparker Dovre og Dovrefjell. En smuk dag med nem cykling.

  5. Afrejsedag Fredag

    Efter morgenmaden er der oprydning, udtjeckning og hjemrejse.

Store vidder
Sæterveje

Forudsætninger

Dette er en tur for dig der har cyklet mountainbike før, men har mere lyst til at kombinere mountainbiken med en overnatningstur. Med cyklen kommer vi længere, ser mere og kan mere behageligt have udstyr med til at gøre det behageligt.

Du skal have lyst til at opleve fjeldet fra sin storslåede side, hvad enten solen skinner eller det regner og blæser, når vi i fem dage skal bevæge os og overnatte udenfor. Du skal være vant til at være fysisk aktiv, og pga. turenes længde og ikke mindst stigning er det en fordel at få cyklet nogle lange ture inden turen, evt. med en rygsæk for at vænne sig til belastningen. Dagsetaperne vil på cykeldagene være omkring 50 km pr dag.

Hvis du er i tvivl om turen er for dig, eller om du har formen eller niveauet for at deltage, så skriv endelig til os, så kan vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Dette er en tur. Læs mere om forskellen på et kursus og en tur her.

Indlogering

Under turen skal vi overnatte i en stor hytte ved Hjerkinnhus Vandrehjem de første to nætter og den sidste nat. Her er der deleværelser, bad og toilet, køkken og stue.

På overnatningsturen overnatter vi i Nordisk Friluftskompanis 3 personers fjeldtelte. Husk sovepose og underlag.

Forplejning

På denne tur er al forplejning inklusiv i prisen, fra dag 1 til morgenmad på afrejsedagen. Før og efter overnatningsturen hjælpes i ad med at lave mad i fælleskøkken. En del af turmaden skal også forberedes og pakkes inden afgang.

Skriv til os hvis du har nogen allergier eller specielle madvaner, vi kan sagtens tage hensyn i vores indkøb hvis du giver besked i god tid. Husk det kan være rart med lidt personlige snacks hjemmefra, til at overraske gruppen eller til at løfte humøret på en lang dag

Gruppestørrelse

Turen gennemføres ikke med færre end 4 deltagere. Der er max plads til 6 deltagere. Kristian Torp er vejleder på denne tur. 1 turleder: op til 6 deltagere.

Faciliteter

Hjerkinnhus vandrehjem ligger mellem Dovre og Dovrefjell Nationalpark. Vi skal bo i gåafstand til Hjerkinn station, så det bliver nemt at komme med offentlig transport. Derudover ligger vi også en kort gåtur fra Wievpoint Snøhetta hvor man kan få en fanstastisk udsigt over Snøhetta og gletscheren Udover dette, så ligger vi godt placeret i forhold til at bruge fjeldene til øvelse på forberedelsesdagen.

Anbefalet udstyr

Det er vigtigt med godt fjeldtøj som kan holde fugt og vind ude, men også ånde så du ikke bliver svedig inde fra, når vi vandrer. Vi anbefaler en form for cykelshorts da vi skal tilbringe mange timer i sadlen. Pak til blandet vejr da vi skal være meget ude, og vejret hurtigt kan skifte på højfjeldet. Du skal selv have udstyr til at pakke på cyklen, drybags eller deciderede bikepacking tasker. Du kan leje både takser og cykel hvis du ønsker det.

Rejsen

Kurset har udgangspunkt i Hjerkinnhus Vandrehjem. Det er muligt at køre selv af E6 via Oslo. Det er også muligt at tage offentlig transport fra Oslo til Hjerkinn Station, som ligger i gåafstand fra vandrehjemmet.

Rejsevejledning finder du her.

 

 

 

Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til turen bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med specifikationer, foretrukne modeller og mærker samt meget mere.

Basis

  • Mountainbike og cykelhjelm
  • Bikepackingtasker
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Cykelsko

Beklædning

  • Inderlag
  • Mellemlag
  • Yderlag
  • Pausetøj
  • Cykelspecifik beklædning
  • Sokker
  • Handsker
  • Hue

Spiseudstyr

  • Vandflasker
  • Spisegrej

Toiletsager

  • Toilettaske
  • Buksefedt
  • Shit-kit
  • Solcreme
  • Myggespray
  • Personlig førstehjælp

Sikkerhedsudstyr

  • Personligt lille førstehjælpskit
  • Nødfløjte

Andet udstyr

  • Personligt rep. udstyr til cykel fx slanger og kædeled
  • Pandelampe
  • Notesblok
  • Solbriller

Valgfrit udstyr

  • Snacks
  • GPS
  • Kortlomme og kompas
  • Kamera
  • Kikkert
  • Bog
  • Ørepropper
  • Fodtøj til lejrbrug

Udstyr til før og efter turen

  • Alm. Tøj
  • Håndklæde
  • Sengelinned

Udstyr som kan lejes

  • Mountainbike og cykelhjelm (Husk egne pedaler og sko)
  • Bikepackingtasker

Fælles udstyr som Nordisk Friluftskompani medbringer

  • Telte – 3 personers helårstelte Telte – 3 personers Helsport helårstelt
  • Brændere – Primus gas brænder (1 pr telt)
  • Brændstof – på vores sommerture bruger vi gas til vores brændere
  • Generelt rep. sæt til cykelbrug
  • Førstehjælpssæt – Omfangsrigt førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker på sommerfjeld
  • Nødsender – InReach nødsender hvis der sker ulykker og til at følge live placering på nettet

 

Turdatoer Planlagte datoer Tilmeldingsstatus Tilgængelighed Pris inkl. moms Pr. person  
28. juli 2018 - 3. august 2018
Fuldt booket
DKK 6.200
Kontakt os gerne, hvis din ønskede tur er fuldt booket eller har for få pladser tilbage.
Det kan være at vi kan finde ud af noget eller at du kan komme på venteliste, i tilfælde af at vi får et afbud.