Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev





Tilmeldingsfrist d. 27/06-21
UGE 32

    Bjergbestigningskursus – over is og klippe

    DKK 8.800

    Her er kurset for dig, som vil have en introduktion til de mange færdigheder, som er nødvendige for at kunne bevæge sig i alpint terræn, og bestige bjerge over sne, is og klippe.

    • Datoer Afgange
      07. aug 2021
    • Aktiviteter Sæson
      Sommer
    • Sværhedsgrad Krævende
      6/7
    • Gruppestørrelse Maks antal
      8
    Detaljer om Bjergbestigningskursus – over is og klippe.

    Fjellsport som det også kaldes på norsk, er for dig som kan lide udfordrende ture i højfjeldet og gerne vil bestige mere tekniske og udfordrende toppe. På kurset vil du lære de grundlæggende færdigheder der skal til, for trygt at kunne bevæge dig over gletsjere og stejle fjelde sammen med andre. Du skal være i god form, og synes det er spændende med lange dage, mange højdemeter, luftige og eksponerede ruter og nogle gange bruge hænderne for at komme helt op.

    Det er en introduktion til færdsel i et alpint miljø, og selvom det ikke er et klatrekursus, vil vi også arbejde med rebteknik og sikringsteknik på klippe, så du kan klare dig over og forbi selv udsatte partier. Vi gennemgår også den grundlæggende teknik for gletsjervandring med både økse- og steigeisenteknik, redninger og blåisgang. Kurset er mere turbaseret, så vi sætter hurtigt færdighederne sammen for forhåbentligt at kunne bestige flere toppe i løbet af ugen. Det betyder også at du må have lidt tidligere erfaring med brug af isøkse og steigeisen for at kunne være med.

    Kurset vil gøre dig i stand til at gennemføre alpine topture over både is og klippe, og er oplagt hvis du gerne vil udvide dine vandreture, eller gerne vil smage på fjeldklatring og måske arbejde dig i retning af Mont Blanc eller lignende ture i fremtiden. Vi kommer til at arbejde med sikringsrutiner, udstyrskendskab, reblagsarbejde, abseil og vil hele tiden arbejde på at etablere gode rutiner for sikkerhed under gletsjervandring og scrambling. Scrambling er gråzonen mellem vandring og klatring, og er ofte en del af en topbestigning hvor du færdes på et særligt stejlt eller udsat klippeparti, hvor du må kravle og klatre op over klipper ved brug af hænderne.

    På kurset har vi fokus på:

    • Bevægelse på gletsjer
    • Sikring og bevægelsesteknikker på klippe
    • Turplanlægning og rutevalg

    Vi skal bo ved den store turisthytte Spiterstulen, ved foden af Galdhøpiggen, som er Norges højeste fjeld i 2469 moh., og udforske området i Jotunheimen med flere af de højeste toppe i Norge. Vi skal bo i teltcamp, og medbringer 3-personers telte til at sove i, samt et stort basecamptelt til fællesrum og spiseplads. Om aftenen er det muligt at tage et bad i campinghuset, og vi kan også sætte os ind i fjeldstuen på Spiterstulen når der skal laves turplanlægning eller nydes lidt kolde drikke efter en vellykket toptur.

    Kurset gør dig i stand til at gennemføre alpine topture over både is og klippe, og vil danne grundlag for helhedstænkning omkring højfjeldsaktiviter på is, sne og klippe.

    Overblik over hvad der er med i prisen og hvad du selv skal huske.
    Hvad er inkluderet?Følgende er med i prisen.
    • Overnatning på Spiterstulen i teltlejr fra ankomst til afrejse
    • Fuld forplejning med morgenmad, frokost og aftensmad
    • Personligt bræudstyr dvs. klatresele, hjelm, steigeisen og økse.
    • Professionel turleder 24/7
    • Fælles udstyr som telte, brændere, bræudstyr, førstehjælp, vindsæk og nødsender

    Vi hjælper dig med at blive klarDin tur starter allerede nu

    • Ved tilmelding får du en invitation til en unik online gruppe for din tur, hvor vi løbende op til turen holder dig opdateret på det praktiske og giver dig en masse tips og tricks til din forberedelse, og hvor du hele tiden kan komme i kontakt med os og stille spørgsmål.
    Hvad er ikke inkluderet?Følgende skal du selv sørge for.
    • Rejsen til og fra Spiterstulen
    • Personligt udstyr som fx tøj, støvler, rygsæk, sovepose og underlag.

    Du kan bl.a. lejeLæs mere om vores udlejeudstyr i grejbanken.

    • Liggeunderlag (selvoppusteligt + 14 mm skumunderlag): DKK 200,-
    1. Ankomstdag Lørdag

      Der er ankomst og indflytning i teltene ved Spiterstulen i løbet af eftermiddagen. Der er fælles aftensmad kl 19 med velkomst og intro. Hvis du ankommer senere så giv besked, det er intet problem.

    2. Dag 1 Søndag

      Vi mødes til morgenmad kl 7, og pakker derefter vores rygsække til en dag på gletsjeren ved Eventyrisen. Vi skal genopfriske steigeisen- og økseteknikken, og forhåbentlig finder vi også et snefelt for at øve lidt self-arrest. Vi skal også arbejde med reblagsrutiner og spalteredninger.

      Om aftenen snakker vi om sikringer på is og klippe samt bevægelse i reblag.

    3. Dag 2 Mandag

      I dag skal vi tilbage på Eventyrisen og træne reblagsrutiner når vi går på løbende sikringer i blåisen og sprækkerne. Vi finder et klippeparti hvor vi kan øve at sætte klippesikringer og gå på løbende sikringer på klippe. Vi skal også lave nogle flere redninger på isen før vi går tilbage til lejren.

      I aften skal vi snakke om alpine farer og kigge vejrudsigt, for at planlægge morgendagens toptur.

    4. Dag 3 Tirsdag

      Vi skal på toptur til Styggehøe, og i dag er der fokus på bevægelse på klippe, blokmark og i løse sten. Vi skal tænke i bevægelsesstrategier som gruppe, og vi introducerer scrambling med og uden brug af reb.

      Vi kommer i løbet af dagen til at snakke om rutevalg, eksponeringstid og risikovurdering.

    5. Dag 4 Onsdag

      I dag bliver en hviledag for benene. Der bliver mulighed for at sove længe, og vi laver en ekstra lækker morgenmad. Til eftermiddagen har vi fundet en klippevæg hvor vi kan arbejde mere med naturlige sikringer og abseil metoder.

      Derudover skal vi bruge aftenen på at lave turplaner for de næste to dages topture, samt snakke om udstyr og ”alpin stil” som turform.

    6. Dag 5 Torsdag

      I dag er det turdag. Vi skal tidligt op og afsted, for at nå hele turen inden solen går ned. Vi starter med at gå ud gennem Visdalen, målet er Store Hellstugutinden. Vi skal op og gå på Vestre Memurubreen for at komme ind til foden af Hellstuguryggen. Vi skal så op til ryggen og krydse over fra is til klippe. Herfra venter der en small og luftig ryg, hvor vi nok flere gange må bruge hænderne, og måske gå i reb for at komme helt til tops.

      Vi fortsætter videre af ryggen efter at have været på toppen, og finder så et godt sted at komme ned på gletsjeren igen, for at gå retur. Det kan hurtigt blive en dag på 14-16 timer, så her må vi være effektive hele dagen, både i forhold til pauser men også ift at spise og drikke så energiniveauet er højt hele vejen.

    7. Dag 6 Fredag

      Der er flere muligheder i dag, og afhængigt af vejret vil denne dag også fungere som bufferdag så vi kan få en stor toptursdag. Men nogle af mulighederne er at gå Urdadalsryggen som er en spændende rygtravers. Vi kan også gå til Nørdre Bukkeholstinden via Tverråbreen, Storjuvtinden via Svellnosbreen eller Tverråtinderne. Der er ruter og toppe herinde til mange uger, så du får helt sikkert lyst til at komme tilbage på egen hånd.

      Vi slutter selvfølgelig også ugen af med et festmåltid.

    8. Hjemrejsedag Lørdag

      Vi spiser en god morgenmad sammen, inden vi pakker lejren sammen og tager hjem, med ømme ben og gode minder.

    untitled-9
    untitled-8
    untitled-3

    Nedenfor finder du mere information om turen. Skulle du stå igen med spørgsmål, så læs gerne vores FAQ eller skriv til os.

    Kurset gennemføres ikke med færre end 4 deltagere. Der er max plads til 8 deltagere. Man skal minimum være 18 år.

    Turen er med professionel lønnet og dansktalende turleder. 1 vejleder op til 5 deltagere.

    Dette kursus er for dig der har erfaring med vandring i højfjeldet, og ønsker at komme væk fra de almindelige stier, og er tiltrukket af toppe og bestigninger. Kurset er turbaseret og du må være indstillet på lange og intensive dage.

    På bestigningsdagene vil der være mange højdemeter og op til 14-16 timer i hårdt terræn. Så du skal være i god form og træne frem mod kurset for at få det fulde udbytte. Vi giver gode råd til træning i FB gruppen ved tilmelding. Der er krav om at du har lidt erfaring med brug af steigeisen og isøkse, fra fx isklatring eller vores gletsjerkursus, da vi hurtigt sætter flere teknikker sammen for at kunne få flere dage på tur. Da vejret på højfjeldet kan være meget omskifteligt, og det ikke er ualmindeligt med snevejr selv i sommermånederne, skal du være forberedt på al slags vejr.

    Dette er en fælles tur, og vi hjælpes ad i gruppen hele vejen, så alle får en god oplevelse.

    Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, eller om du har formen eller niveauet for at deltage, så skriv endelig til os, så kan vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

    Her kan du læse om vores sværhedsgrader, denne tur er klassificeret som “KRÆVENDE”

    Vi laver en stor fælles lejr i storslået natur hvor vi hygger os om aftenen og hvorfra vi om morgenen hurtigt kan komme til både gletsjere og fjelde.

    I campen overnatter vi i Nordisk Friluftskompanis 3 personers fjeldtelte og medbringer et stort fælles telt til spisning, undervisning og hygge. Husk sovepose og underlag. Du kan parkere lige ved teltarealerne, så medbring endelig lidt ekstra lækkert som varmt tøj, en campingstol og lignende, så du kan gøre det dig ekstra behageligt og derved restituere hurtigere til næste dags udfordringer.

    Vi ligger i teltcamp ved den store turisthytte Spiterstulen, så der er adgang til toiletter og mulighed for brusebad i løbet af ugen også. Nogle af aftenerne vil vi også gå ind og sætte os i pejsestuen, for at kunne have plads til at kigge kort og lave turplanlægning.

    På dette kursus er al forplejning inklusiv i prisen, fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på hjemrejsedagen. Nordisk Friluftskompani sørger for mad og madplan, men vi hjælpes ad med at lave mad i lejren.

    Skriv til os hvis du har nogen allergier eller specielle madvaner, så kan vi prøve at tage hensyn til dette i vores indkøb hvis du giver besked i god tid. Husk det kan være rart med lidt personlige snacks hjemmefra, til at overraske gruppen eller til at løfte humøret på en lang dag.

    Adresse: Spiterstulen Turisthytte, Visdalsveien 1710, 2686 Lom, Norge

    Kør selv
    Fra Danmark kan enten køre hele vejen op gennem Sverige eller sejle dele at turen. Colorline, Stenaline, DFDS og Fjordline har alle forbindelser mellem Danmark og Norge. Fra Oslo, følg E6 mod Trondheim hele vejen til Otta, hvor du drejer af og følger Fv55 igennem Lom inden du drejer til venstre for at nå destinationen.

    Offentlig transport
    At komme til Oslo, kan foregå på forskellige måder. Du kan fx flyve til Gardemoen lufthavn som ligger lidt nord for Oslo eller tage bussen (Nettbuss eller Flixbus). Fra Oslo kan du tage en direkte bus til Lom, hvorfra der går bus helt frem til destinationen. Du kan finde en samlet oversigt over din rejse fra Oslo til Spiterstulen her.

    Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til turen bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med tips og tricks. Der er altid mulighed for at efterlade ekstra bagage før afgang på overnatningsture.

     

    Tag kontakt hvis du er i tvivl om dit udstyr er egnet. Udstyr du kan leje er markeret med *. Du kan læse mere om vores udstyr i grejbanken og se vores lejebetingelser her.

    Basis

    • Rygsæk
    • Sovepose
    • Liggeunderlag*
    • Kraftige vandrestøvler forberedt til brug med steigeisen, dvs med meget stiv sål.
    • Solbriller

    Beklædning

    • Inderlag
    • Mellemlag
    • Yderlag
    • Pausetøj
    • Sokker
    • Handsker
    • Huer
    • Halsedisse/Buff
    • Gaiters/Gamacher

    Diverse

    • Vandflaske*
    • Termoflaske*
    • Spisegrej
    • Pandelampe

    Toiletsager

    • Toilettaske
    • Shit-kit
    • Sol- og fugtighedscreme
    • Personlig førstehjælp med fx vabelplaster
    • Myggespray

    Valgfrit udstyr

    • Snacks
    • Kamera
    • Kortlomme
    • Kompas
    • Notesblok
    • GPS
    • Kikkert

    Udstyr til opholdet

    • Campstol
    • Behageligt fodtøj til lejrbrug

    *Udstyr der er muligt at leje hos Nordisk Friluftskompani

    • Liggeunderlag (selvoppusteligt + 14 mm skumunderlag)
    • 1 liters termoflaske

    Fælles udstyr som Nordisk Friluftskompani medbringer

    • Telte – 3 personers Helsport helårstelte og basecamptelt
    • Brændere – Primus gas brænder (1 pr telt)
    • Brændstof – på vores sommerture bruger vi gas til vores brændere
    • Førstehjælpssæt – Omfangsrigt førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker
    • Nødsender – InReach nødsender hvis der sker ulykker
    • Bræudstyr inkl. klatresele, hjelm, steigeisen og bræøkse
    Turdatoer Planlagte datoer Tilmeldingsstatus Tilgængelighed Pris inkl. moms Pr. person  
    7. august 2021 - 14. august 2021
    Ledige pladser
    DKK 8.800
    Kontakt os gerne, hvis din ønskede tur er fuldt booket eller har for få pladser tilbage.
    Det kan være at vi kan finde ud af noget eller at du kan komme på venteliste, i tilfælde af at vi får et afbud.