Familieuge i påskeferien – Sverige

DKK 1.500

Hold påskeferie med masser af sjove, spændende og hyggelige friluftsaktiviteter. Tag familien med til Väster Gottland og få en uge med store oplevelser i børnehøjde.

  • Datoer Afgange
    17. apr 2019
  • Aktiviteter Sæson
    Sommer
  • Sværhedsgrad For alle (0-99år)
    1/8
  • Gruppestørrelse Maks antal
    30
Detaljer om Familieuge i påskeferien – Sverige.

Mangler du inspiration til, hvordan en aktiv ferie med børn skal gribes an? Så er familieugen en oplagt mulighed for at prøve forskellige aktiviteter i naturen sammen med andre familier. Tag hele familien med på påskeferie i Sverige, hvor vi har sat friluftslivet i højsædet. Vi tilrettelægger ugen, så alle størrelser og niveauer kan være med.

Glæd dig til en enestående ferie i området omkring Hökensåsen Naturreservat, hvor I kommer til at opleve naturen og friluftslivet på tæt hold. Vi skal lave bål, sejle i kano, ride, vandre og opleve de omkringliggende skove. Og så skal vi være kreative i udendørsværkstedet. Der er mange potentielle legekammerater i området, og der er tid til sociale aftener, når vi bl.a. inviterer til fællesgrill i vores båltelt ved elvbredden.

Der er plads til børn i alle aldre, og har du helt små børn med, anbefaler vi, at du tager bærerygsækken med. Turenes længder er planlagt med flere pauser undervejs og i et tempo på børnenes præmisser. Alle vandreturene er desuden på markerede stier, så de enkelte familier kan gå i deres eget tempo uden at være bange for at fare vild.

Om eftermiddagene, vil det være muligt at tage på eventyr på egen hånd. Det kunne fx være at vandre i skoven, tage på fisketur ved en af søerne eller besøge det lokale landhandelsmuseum.

Vi bor i Kyrkekvarn Hytteby, et hyggeligt område med mange fællesområder. Vi har lejet en stor fælleshytte med gode faciliteter til mange familier, hvor vi bor samlet til hyggeligt samvær. Der er mulighed for både at leje værelser, anneks og bo i telt. Under hele opholdet står hver enkelt familie for egen mad, og det vil være mulighed for at spise både inde og ude, sammen med de andre familier.

Under alle aktiviteter i programmet vil vores dansktalende turleder, følges med familierne.

Overblik over hvad der er med i prisen og hvad du selv skal huske.
Hvad er inkluderet?Følgende er med i prisen.
  • Prisen på 1500,- dækker én voksen i aktivitetspakken
  • Aktivitetspakken til resten af familien tilkøbes under bestilling til følgende priser:
    • Børn 0-3 år        600,- pr pers.
    • Børn 4-9 år        900,- pr pers.
    • Børn 10-16 år    1100,- pr pers
    • Voksne               1500,- pr pers.
  • I aktivitetspakken får du en erfaren og velforberedt turleder der er god til friluftsliv i børnehøjde.
  • Prisen dækker leje af hest, rideudstyr og kano, værktøj, materialer og førstehjælp.
Hvad er ikke inkluderet?Følgende skal du selv sørge for.
  • Overnatning hos Kyrkekvarn Hytteby. Se priser under praktisk info.
  • Rejsen til og fra Kyrkekvarn
  • Personligt udstyr som fx tøj og rygsæk
  • Mad under opholdet
  1. Ankomstdag Onsdag

    Ankomst i løbet af dagen og aftenen, med indkvartering i hytte.

  2. Dag 1 - Vandring Torsdag

    Dagen starter med velkomst og infomøde ved bålteltet kl 10:00. Første dag starter vi med en god vandretur i skovene øst for hyttebyen.

    Det bliver en tur på små stier og grusveje og turen kommer til at være ca. 8 km. Undervejs vil der være lagt flere små pauser ind, så selv de korteste ben kan følge med og tempoet vil hele tiden være så vi følges ad hele gruppen. Målet for dagen vil være det 352 meter høje Hellabergen hvor vi kan nyde den storslået udsigt både over skovene og Sveriges næststørste sø Vätter.

    Til frokost vil vi finde en god plads til at lave bål i skovbunden og ellers nyde vores medbragte madpakker. I løbet af turen vil vi snakke om skovens dyr og lede efter deres spor inden vi igen vil vende næsen hjemad mod hytterne. For de største børn og deres forældre kan turen forlænges med nogle ekstra km.

  3. Dag 2 - Værksted Fredag

    Vi mødes kl 10:00 ved bålpladsen til en dag med bål og træværksted. Vores turleder vil starte med at præsentere de mange forskellige projekter man har mulighed for at lave og derfra har man ellers hele dagen til at gå til og fra sine projekter.

    Nogle af projekterne er fx knive i træ med skeder af birkebark, smykker i træ og ben fra elg eller rensdyr, figurer i bedste Emil fra Lønneberg stil og meget meget mere. Imens er der tændt op i bålet og vi har både reflektorovne, bålgryder og lækre opskrifter med, så vi i fællesskab kan tilberede lidt snacks og varm kakao.

    Hvis man hellere bare vil løbe rundt og lege er der også rig mulighed for dette. Hele dagen er tilrettelagt så familierne kan gå til og fra, så dagen kan også kombineres med andre aktiviteter hvis man har lyst til dette.

    Under hele dagen vil vores turleder være på værkstedet og hjælpe til med de forskellige projekter. Ved 16-tiden afrunder vi dagen og går hvert til sit.

  4. Dag 3 - Vandretur med heste Lørdag

    Igen mødes vi kl 10:00 ved bålteltet og denne dag vil stå i hestens tegn. I samlet flok vil vi gå til Kyrkekvarns hestestald hvor vi skal hilse på hestene.

    Alle stedets heste er islænderheste og er meget vandt til børn. Her vil hver familie få udleveret én hest som passer netop til dem og efter en grundig vejledning vil vi tage på tur i skoven.

    Her vil vi kombinere vandring og ridning og tage ud og finde os en god frokostplads. De mindste kan sidde på hesten mens mor og far trækker og større børn (over 12 år) kan ride lidt selv. Vi finder en hyggelig frokostplads hvor vi alle, både børn, voksne og heste kan nyde et velfortjent hvil med dertilhørende madpakker. Rideturen tager omkring 2 timer og her vil den enkelte familie hver have en hest til rådighed.

    Man behøver ikke at have prøvet at ride eller have kendskab til heste fra tidligere for at deltage på denne dag.

    Hjemme ved hytterne og bålteltet vil der også være mulighed for at arbejde videre på træværkstedet med sine små projekter som man måske ikke fik færdiggjort om fredagen.

  5. Dag 4 - Kanotur Søndag

    Vi mødes kl. 10.00 ved bålteltet. Herfra skal vi på kanotur på Tidanelven som løber lige bag vores hytter. Vi starter turen direkte fra Kyrkekvarn hvor vi får udleveret udstyr og sætter os i kanoerne efter grundig introduktion og vejledning.

    Turen kommer til at være på ca. 10 km på den lille stille elv der snor sig igennem skoven og landet. Til frokost vil vi finde et lækkert stop hvor vi kan tænde bål og spise madpakker. Til slut er der arrangeret transport tilbage til hytterne for nogle af forældrene, som så kan køre ud og hente resten af familien.

    Hjemme igen mødes vi for en sidste gang til varm kakao og kaffe for at sige pænt farvel til hinanden og udveksler de sidste telefonnumre mellem nye legekammerater.

  6. Hjemrejse Mandag

    Udtjekning og hjemrejse senest kl. 11.00

Nedenfor finder du mere information om ugen. Skulle du stå igen med spørgsmål, så læs gerne vores FAQ eller skriv til os.

Dette er en uge for hele familien. På familieugen kan næsten alle være med, uanset alder og erfaring. Alle aktiviteter er planlagt med flere pauser undervejs og et tempo på børnenes præmisser.

Småbørn kan også deltage, men for at både børn og voksne får mest ud af programmet bør alle kunne gå selv, og der bør være mulighed for, at de mindste børn, kan blive båret i en rygsæk . At bruge bærerygsæk kræver dog også sit af forældrene, og de bør være vant til det for at få en god oplevelse med turene på fjeldet.

Du behøver ikke at have tidligere erfaring med friluftslivet og det at være på tur. Vi hjælper og vejleder under alle aktiviteter, både børn og voksne.

Hvis du er i tvivl om ugen er noget for din familie så skriv endelig til os, så kan vi hjælpe dig på vej til at træffe den rigtige beslutning.

Under familieugen vil du og din familie blive indlogeret i Kyrkekvarns store hytte Vitahall med 20 sengepladser og stort opholdsrum, køkken og spisesal. Hver familie får et værelse der passer deres størrelse og det er også muligt at ligge i telt i forbindelse med hytten og brugen hyttens fællesfaciliteter. Der er dyne og puder i sengene, men sengetøj skal medbringes eller kan lejes. Alle priser er inklusive rengøring.  Se mere om hytterne her.

Priser på overnatning for påskeferien

  • Hovedhus: 2 pers værelse med 2 enkeltsenge DKK 2.000,-
  • Hovedhus: 3 pers værelse med 1 dobbeltseng og 1 enkeltseng DKK 3.000,-
  • Hovedhus: lille 4 pers værelse med køjesenge DKK 3.000,-
  • Anneks: 4 pers værelse med køjesenge og eget badeværelse DKK 4.000,-
  • Telt ved fælleshuset DKK 400,- pr pers.

I denne uge er du og din familie selv ansvarlig for jeres forplejning. På aktivitetsdagene skal i medbringe madpakker.

Nærmeste handlemulighed er ICA i Mullsjö, ca. 10 km fra Kyrkekvarn.

Ugen gennemføres ikke med færre end 3 familier. Der er max plads til 8 familier. Afhængig af familiestørrelser forventer vi op til 30 deltagere ved fuldt hold.

Turen er med dansktalende turleder.

Kyrkekvarn hytteby ligger klods op af Tidan-elven og ca. 40 km fra Jönköping by. Hyttebyen ligger i et naturskønt område med vand og skov og ikke langt fra Hökensåsen Naturreservat på grænsen til Småland. Der er masser af muligheder for aktiviteter både sommer og vinter som fx vandring, kano padling, mountainbike og ridning. Derudover har Kyrkekvarn også flere fællesområder både ude- og indendørs.

Det er vigtigt med godt tøj som kan holde fugt og vind ude, men også ånde så du ikke bliver svedig inde fra, når vi går på tur. Da man aldrig ved med det nordiske påskevejr er det en god idé altid af have varmt overtøj og regntøj indenfor rækkevide. Godt og vandtæt fodtøj er en rigtig god idé, og flere par skiftesokker et must, da skovbunden kan være meget våd og fugtig.

Ugen har udgangspunkt ved Kyrkekvarn hytteby, 40km nord for Jönköping. Det er muligt at køre selv via landevej 40 fra Göteborg eller motervej E4 fra Helsingborg. Vi vil anbefale at man har egen bil med herop, da dette giver fleksibilitet på fridagene og i forhold til at handle. Det er dog også muligt at tage offentlig transport fra Göteborg eller København til Jönköping, hvor du kan tage bussen videre til Sandhem kun 5,5 km fra Kyrkekvarn.

Rejsevejledning finder du her.

Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til turen bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med tips og tricks. Udstyr du kan leje er markeret med *

Beklædning

  • Varmt tøj så man kan være ude hele dagen (gerne i lag)
    • Skiundertøj
    • Sweater eller fleece
    • Skaltøj, regntøj,
  • Varme sokker
  • Vandresko eller støvler
  • Hue

Udstyr

  • Dagsrygsæk
  • Vandflaske
  • Termoflaske
  • Spisegrej
  • Solbriller
  • Skumunderlag til pausebrug
  • Kamera
  • Kikkert

Til opholdet

  • Håndklæde*
  • Sengelinned*
  • Hjemmesko

Vælg den ønskede dato her, tryk derefter på ”book nu” for at tilføje resten af din familie og vælge overnatning og udstyrsleje. Her kan du også beregne jeres samlede pris inden køb.

Turdatoer Planlagte datoer Tilmeldingsstatus Tilgængelighed Pris inkl. moms Pr. person  
17. april 2019 - 22. april 2019
Ledige pladser
DKK 1.500
Kontakt os gerne, hvis din ønskede tur er fuldt booket eller har for få pladser tilbage.
Det kan være at vi kan finde ud af noget eller at du kan komme på venteliste, i tilfælde af at vi får et afbud.