Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev





Tilmelding åbner snart

    Kajakeventur i den svenske skærgård

    DKK 0

    Forlad det kendte farvand. Kom ud på overnatning. Kom i gang med søkort og navigation. Her slår vi alle tre fluer med samme smæk, mens vi nyder naturen og lejrlivet i den svenske skærgård. Turen kommer til at ligge i sensommeren 2022.

    (Turen er stadig under udarbejdelse ift. periode og indhold)

    • Datoer Afgange
      0
    • Aktiviteter Sæson
      Sommer
    • Sværhedsgrad Moderat
      4/7
    • Gruppestørrelse Maks antal
      8
    Detaljer om Kajakeventur i den svenske skærgård.

    Trænger du til fornyelse, udfordring og nye oplevelser i kajakken, så tag med os på langtur i den svenske skærgård.

    Vi starter stille ud med en overnatning på campingplads, så der er tid til at pakke kajakkerne og få tips og tricks , hvis man ikke har prøvet det før. Om aftenen har vi tid til at præsentere os ordentligt for hinanden over den fælles mad, og kan afstemme tur og snakke om ruten.

    De efterfølgende dage er der plads til at arbejde med navigation og at nyde omgivelserne. På den måde har turen indhold til både hjerne og hjerte i den kombination der passer hver enkelt deltager.

    Turen er i distancer så der er plads til at nyde friluftslivet, repetere lidt teknik, hvis den er rusten eller supplere maden med friskfanget fisk.

    Ophold

    På campingpladsen overnatter vi i telte, og på tur overnatter vi i telte eller bivuaker. Vi sover som udgangspunkt sammen i teltlag af to eller tre personer. Hvis du vil prøve at tage dit eget telt eller hængekøje med, er du meget velkommen, men som turledere forbeholder vi os retten til at vælge at samle os i fælles telte, hvis vi vurderer pladsen kræver det.

    Fælles mad

    En del af hyggen ved at være på tur som gruppe, er maden, og derfor hjælpes vi ad med madlavningen. Nordisk Friluftskompani står for klassisk turmenu og indkøb, men vi laver maden i teltlag, og spiser den sammen. Ring og snak med os, hvis du har særlige allergier eller diæter før du bestiller en plads.

    Krav

    Du skal have bestået IPP2 i havkajak og være i almen god fysisk form. Det vil sige, kunne tilbagelægge 3 km. på 20 minutter med så meget overskud at du sagtens kan fortsætte 3 km. mere – og selvfølgelig have styr på dine redninger. Vi ror ca 15 km hver dag.

    Overblik over hvad der er med i prisen og hvad du selv skal huske.
    Hvad er inkluderet?Følgende er med i prisen.

    Alt nødvendigt udstyr til kajakundervisning udlånes af Nordisk Friluftskompani, herunder våddragt, svømmevest, pumpe, kajak, pagaj. Desuden leverer vi fællesgrej til tur, herunder telte, kogekar, sikkerhedspakker.

    Hvad er ikke inkluderet?Følgende skal du selv sørge for.

    Du skal selv sørge for transport til og fra campingpladsen, og selv stå for pakposer til pakning i kajak, sovepose, tøj, og eget grej til lejrliv og overnatning.

    Vi sender en råd til pakliste ud før afrejse og opretter en fælles facebookgruppe, hvor deltagerne evt. vil kunne lave aftaler om lån af udstyr eller fælles transport til campingpladsen.