Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev





Tilmelding lukket
UGE 24
    Canvas Hove

    Fridykning og undervandsjagt i Norge

    DKK 5.800

    Tag med på tur under havets overflade, når vi lærer dig at fridykke i den norske skærgård ved Arendal. Der gemmer sig en helt ny verden under vandet.

    • Datoer Afgange
      0
    • Aktiviteter Sæson
      Sommer
    • Sværhedsgrad Let
      3/7
    • Gruppestørrelse Maks antal
      10
    Detaljer om Fridykning og undervandsjagt i Norge.

    Tag med på fridyknings- og undervandsjagtkursus. Vi giver dig alle basisfærdigheder for at kunne opholde dig under vand, og fortsætte på egen hånd. Der gemmer sig en hel ny verden på havets bund, og vi har fundet en af de fineste pladser til at dykke ned i havet. Der er en moderat tidevandsstrøm i området vi bruger, hvilket gør at sigten er utrolig god, samtidig med at der findes et væld af naturtyper og dyrearter tæt på. Det kræver ingen erfaring at deltage, du skal blot være eventyrlysten og glad for vand.

    Vi starter med lidt teori så du har baggrunden i orden, vi snakker tryk, anatomi, udligningsteknikker og meget mere.  Derefter er det tid til at komme i vandet. Du får to hele dage med fokus på dykning og vandtilvænning i havet, samtidig med at vi også giver dig et indblik i de forskellige naturtyper og dyrearter, som gemmer sig under vandoverfladen.

    På tredjedagen har vi planlagt en ekstra jagt og samledag, noget som normalt ikke er en del af de almindelige fridykningskurser. Vi synes det er oplagt også at lære at gøre brug af havet som madkammer, og der er ikke meget som slår følelsen af at skaffe sin egen mad og tilberede den efterfølgende, frisk fra havet!

    Undervandsjagt er en sjov og spændende måde at jage under vandet efter fisk, skaldyr og tangarter. Det helt unikke ved undervandsjagt er at du jager selektivt i modsætning til normalt fiskeri. Dette betyder at du kommer helt tæt på dit bytte, og derved artsbestemmer og sikrer dig mindstemål, inden du trykker på aftrækkeren. Du vil lære hvad vi kan jage, og på hvilket tidspunkt af året de forskellige arter er mulige at jage. Udover jagt med harpun vil vi samle skaldyr og tangarter, i forskellige naturtyper under vandoverfladen. Til slut vil vi sammen lave aftenens måltid over bål, af alt hvad vi har fået med os fra dagens jagt.

    Under kurset får du grundig indføring i god dykketeknikk og vandfølelse, så du allerede under kurset får god fremgang, hurtigt opnår mestring og bliver tryg i havet.  Kurset er både for dig som søger gode naturoplevelser under vand, og dig som ønsker å komme i gang med undervandsjagt, men ingen tidligere erfaring er nødvendig.

    Vi har fundet en hyggelig lille campingplads med egen strand, hvor vi bor på et lille hytte-tun, i to personers yurter, dvs. faste telte med vægge af træ og egen brændeovn. I midten af vores hytte-tun har vi egen bålplads hvor vi kan tilberede og spise vores måltider, og hvor vi om aftenen kan hygge sammen med flammerne fra bålet. Hver dag, efter en hel dag i havet er der også mulighed for at slappe af i saunaen, med udsigt over havet – det bliver ikke meget bedre!

    Overblik over hvad der er med i prisen og hvad du selv skal huske.
    Hvad er inkluderet?Følgende er med i prisen.
    • Overnatning fra ankomst til afrejse
    • Fuld forplejning med morgenmad, frokost og aftensmad
    • Erfaren og velforberedt vejleder 24/7
    • Fælles udstyr som våddragter, maske og snorkel, finner, blybælte, udstyr til undervandsjagt samt førstehjælp, vindsæk og nødsender
    Hvad er ikke inkluderet?Følgende skal du selv sørge for.
    • Rejsen til og fra Canvas Hove
    • Personligt udstyr som fx udetøj, badebukser og håndklæde
    1. Ankomstdag Onsdag

      Ankomst og indtjekning på Canvas Hove i løbet af eftermiddagen og aftenen. Der er fælles aftensmad kl 19.00 med velkomst og fælles intro. Hvis du ankommer senere så giv besked, det er intet problem.

    2. Dag 1 Torsdag

      Vi starter dagen med teori, så alle har samme baggrund for at forstå de praktiske øvelser. Vi gennemgår bla. anatomi og fysiologi omkring dykning og ophold under vand, afslapnings- pusteteknikker og gennemgår udstyret vi skal bruge.

      Om eftermiddagn skal vi lave nogle praktiske øvelser i beskyttet farvand, hovedsageligt med fokus på at træne op vandfølelsen og motorikken i vand.

    3. Dag 2 Fredag

      I dag skal vi ud og dykke i havet. Nu skal vi omsætte teori til praksis. Du får fuldt fridykkerudstyr på, og skal nu lave øvelser sammen i gruppen, så alle bliver trygge og klare til at dykke. Vi øver fx. blybæltedrop og kammeratredning. Men generelt handler dagen om at få erfaringer med ophold under vand, og udforske det nye element med sammen med vores turledere.

    4. Dag 3 Lørdag

      Nu skal vi på skattejagt i havet. Vi skal med vores nye færdigheder i vandet ud og finde lækre fisk og skaldyr, samt tang til aftenens festmåltid. Vi jager samme og i par, og vil under jagten bruge tid på at finde mange af de forskellige slags fisk og naturtyper som findes langs den norske kyst.

      Om aftenen, efter et velfortjent besøg i saunaen, vil vi sammen tilberede aftens måltid over bål.

    5. Hjemrejsedag Søndag

      Efter morgenmaden er der udtjeckning og hjemrejse

    Yurter

    Nedenfor finder du mere information om kurset. Skulle du stå igen med spørgsmål, så læs gerne vores FAQ eller skriv til os.

    Dette kursus er for dig som gerne vil prøve noget nyt, og har mod på at udforske under havets overflade. Du skal være tryg ved vand, ved at dykke og kunne svømme 150 meter brystsvømning samt 50 meter rygsvømning. Der er ingen krav om hverken stil eller tid, men svømning er en naturlig del af dykningen samt forflytningen til forskellige områder langs kysten.

    Vi bor lige ned til vandet, og vil derfra svømme rundt langs kysten. Du bør være i normal, god fysisk form og vant til at være aktiv da det kan være hårdt at befinde sig i vandet over længere tid. Vi bruger tykke våddragter så selvom vandet er koldt kan vi holde varmen. Dette er en fælles tur, og vi hjælpes ad i gruppen hele vejen, så alle får en god oplevelse med denne nye aktivitetsform.

    Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, eller om du har formen eller niveauet for at deltage, så skriv endelig til os, så kan vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

    Under kurset skal vi overnatte 2 personers yurter, som er telte med faste vægge og egen brændeovn. Vi bor samlet i vores eget lille hytte-tun, med bålplads i midten og udekøkken. Der er fælles toilet- og badefaciliteter som på andre campingpladser.

    På dette kursus er al forplejning inklusiv i prisen, fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på hjemrejsedagen. Vi hjælpes ad med at lave mad i vores fælles udekøkken.

    Skriv til os hvis du har nogen allergier eller specielle madvaner, så kan vi prøve at tage hensyn til dette i vores indkøb hvis du giver besked i god tid. Husk det kan være rart med lidt personlige snacks hjemmefra, til at overraske gruppen eller til at løfte humøret på en lang dag.

    Kurset gennemføres ikke med færre end 6 deltagere. Der er max plads til 10 deltagere. Man skal minimum være 18 år.

    Vejleder er dansktalende. 1 vejleder: op til 6 deltagere.

    Canvas Hove ligger i Arendal på den norske sydkyst. Det ligger smukt lige ved havet, holme, skær og skov på alle sider.

    Området har gode muligheder for alle slags vandaktiviteter, som vindsurfing, kajak, undervandssafari, fridykning og undervandsjagt.

    Der er en moderat tidevandsstrøm i området vi bruger, hvilket gør at sigten er utrolig god, samtidig med at der findes et væld af naturtyper og dyrearter tæt på.

    Når vi skal i vandet vil du få udleveret fuld våddragt med alt det specialudstyr du behøver, du skal blot medbringe badetøj til brug under våddragten og i saunaen.

    Vi skal samlet som gruppe bo i vores eget lille hytte-tun, med udekøkken og bålplads. Det vil også sige at vi er udenfor hele dagen, så derfor bør du medbringe lidt ekstra varmt tøj til de kølige aftener og morgener inden bålet er på fuld blus. Og fordi vi helt sikkert vil bruge meget tid omkring bålet, vil du også have lidt minder sidende i tøjet efter kurset, som bålrøg 🙂 Der er risiko for lidt regn også, selvom vi bor overdækket er der åben himmel omkring os, særligt på vej til toilet- og badefaciliteter.

    Tag kontakt hvis du er i tvivl om dit udstyr er egnet.

    Adresse: Hoveodden 200, 4818 Færvik, Norge

    Kør selv
    Fra Danmark kan enten køre hele vejen op gennem Sverige eller sejle dele af turen. Colorline, Stenaline, DFDS og Fjordline har alle forbindelser mellem Danmark og Norge.

    Hvis du sejler til Kristiansand, Larvik eller Langesund har du blot 1-2 timer frem til destinationen.

    Offentlig transport
    Vejledning til rejse med offentlig transport kommer senere.

    Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til turen bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med tips og tricks. Udstyr du kan leje er markeret med *.

    Basis

    • Varmt tøj
    • Badetøj og håndklæde
    • Vandtætte poser

    Beklædning

    • Inderlag
    • Mellemlag
    • Yderlag
    • Pausetøj
    • Sokker
    • Handsker
    • Hue

    Diverse

    • Vandflaske*
    • Spisegrej
    • Solbriller

    Toiletsager

    • Toilettaske
    • Solcreme
    • Myggespray
    • Personlig førstehjælp

    Valgfrit udstyr

    • Snacks
    • Kamera
    • Pandelampe
    • Notesblok
    • Kikkert
    • Bog

    Fælles udstyr som Nordisk Friluftskompani medbringer

    • Våddragter og finner
    • Masker og snorkler
    • Blybælter
    • Udstyr til undervandsjagt
    • Førstehjælpssæt – Omfangsrigt førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker
    • Vindsæk
    • Nødsender – InReach nødsender