

Jostedalsbreen på langs – en krydsning af Nordeuropas største gletsjer på ski
Josten på langs er en moderne klassiker. Tag udfordringen op, og rejs med os på et vildt forårseventyr. Vi bevæger os fra frodige dale til hvide toppe og retur på få dage.
-
Se datoerDatoer Afgange
-
Aktiviteter Sæson
-
Bre
-
Ekspedition
-
Fjeldski
-
Telt
-
-
Læs mereSværhedsgrad Rutineret
-
Gruppestørrelse Maks antal
Krydsningen af Jostedalsbreen er en styrkeprøve, der kræver både god teknik og kondition. Det bliver et eventyr med lange dage, mange højdemeter, tung oppakning og helt enestående udsigter. Turen er på en gang en skitur, toptur, gletsjertur og telttur. Du bør være god på fjeldski og kunne holde humøret højt. Så lover vi til gengæld en tur ud over det sædvanlige.
Første dag bruger vi på at forberede os og på at optimere oppakning og fordele fællesudstyr, og så er der også tid til lidt afslapning inden den store tur.
Vi regner med at bruge fire dage på selve krydsningen. Vi starter i dalene for at gå op ad bræens arme i nord. Den første dag bliver den hårdeste, da vi skal en del højdemeter op for at komme op på plateauet, som ligger omkring 1600 moh. Heroppe bevæger vi os mod syd, måske med en toptur undervejs, inden vi igen bevæger os ned ad en af bræens mange arme. På turen vil vi højst sandsynligt nå gennem alle fire årstider, og vi skal være forberedt på at opleve alt fra tåge og snestorm til høj sol og varme. På hele turen sover vi i telt, og vi hjælpes ad med lejrbygning og madlavning.
Jostedalsbreen er den største gletsjer på det europæiske fastland med sine mere end 60 km i længden og op til 600 m i tykkelsen. Plateauet, vi krydser, ligger i omkring 1600 moh, og vi vil på det højeste punkt være i 1953 moh ved Høgste Breakulen.
Det bliver en udfordrende tur, hvor du må forvente at arbejde for oplevelsen, men det vil også gøre det så meget desto større og værdifuldt at gennemføre.
- Overnatning fra ankomst til hjemrejse og på tur
- Fuld forplejning med morgenmad, frokost og aftensmad
- Erfaren og velforberedte turledere 24/7
- Fælles udstyr som telte, brændere, førstehjælp, vindsæk, nødsender og skovle
- Transport under ophold
- Transport til og fra Jostedal Camping
- Fjeldski, stave, støvler og feller
- Personligt udstyr som fx tøj, rygsæk og sovepose
Du kan bl.a. leje
- Fjeldski m. støvler, stave og skismøring (str. 37-48): DKK 650,-
- Feller – fuldfeller der passer til fjeldski: DKK 200,-
- 85 liters turrygsæk: DKK 350,-
Denne tur er for dig som godt kunne tænke sig at komme med på en tur lidt udover det sædvanlige. Vi skal stå på ski i maj måned, så det kræver at du har erfaring fra langrends-, fjeld-, randonnée- eller telemarkski, da vi ikke får mulighed for at lave opvarmningstur inden afgang.
Du bør også tidligere have erfaring med flerdagsture i telt, det behøver dog ikke være deciderede vinterovernatninger.
Du skal være i god fysisk form da det er lange dage med tung rygsæk. Du kan forvente mellem 10-12 timers bevægelse hver dag med mange højdemeter i benene, så det er tidligt op og sent i seng. Rygsækkene vil ofte veje mellem 18 og 25 kg afhængigt af personligt udstyr samt fællesudstyr.
Dette er en fælles tur, og vi hjælpes ad i gruppen hele vejen, så alle får en god oplevelse på vinterfjeldet.
Hvis du er i tvivl om turen er for dig, eller om du har formen eller niveauet for at deltage, så skriv endelig til os, så kan vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.
De første to nætter og den sidste nat, vil du blive indlogeret i små enkle 4 personers hytter med køjesenge. Sengetøj og lagen skal medbringes eller kan lejes på stedet. Hytterne er uden vand og vi bruger stedets fine og nyrenoverede fælles faciliteter med sanitetsanlæg og køkken. Der er fælles køkken hvor du sammen med de andre deltagere forbereder og spiser morgen og aftensmad.
Under turen overnatter du i telte som Nordisk Friluftskompani stiller til rådighed. Vi bruger multifuelbrændere til madlavning og snesmeltning som Nordisk Friluftskompani også vil medbringe. Vi bygger hver aften en ny lejr med køkken, stue og toilet.
På denne tur er al forplejning inklusiv i prisen, fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på hjemrejsedagen. En del af turmaden skal også forberedes og pakkes inden afgang.
Skriv til os hvis du har nogen allergier eller specielle madvaner, så kan vi prøve at tage hensyn til dette i vores indkøb hvis du giver besked i god tid. Husk det kan være rart med lidt personlige snacks hjemmefra, til at overraske gruppen eller til at løfte humøret på en lang dag.
Turen gennemføres ikke med færre end 4 deltagere. Der er max plads til 9 deltagere. Man skal minimum være 18 år.
Turen er åben for Skandinaver og med dansktalende turleder. 1 turleder: op til 6 deltagere.
Jostedal camping er placeret langt oppe i Jostedalen som er den dybe dal mellem Breheimen Nationalpark og Jostedalsbreens Nationalpark. Jostedalsbreen er den største isbre på det Europæiske fastland og ligger i Sogn og Fjordane fylke.
Jostedalen er kendt for sine mange let tilgængelige bræarme og Breheimcenteret som er et nationalt informationscenter lige ved Nigardsbreen.
Det er vigtigt med godt fjeldtøj som kan holde fugt og vind ude, men også ånde så du ikke bliver svedig inde fra, når vi går med tung rygsæk. Uld er at foretrække da det varmer godt, også selvom det bliver fugtigt, og så begynder det ikke at lugte for hurtigt. Vær opmærksom på at du bør medbringe både sommer og vintertøj, med korte og lange ærmer samt evt shorts.
Vi skal bruge fjeldski som transportmiddel, og det er muligt at medbringe sine egne eller leje fjeldski. Det er vigtigt at skiene har stålkant når vi skal gå uden for præparerede spor, samt at bindinger og støvler er kraftige i stil med vandrestøvler, så du har større kontrol med skiene.
Tag kontakt hvis du er i tvivl om dine ski er egnede.
Adresse: Jostedalsvegen 3041, Gjerde, 6871 Jostedal, Norge
Kør selv
Fra Danmark kan enten køre hele vejen op gennem Sverige eller sejle dele at turen. Colorline, Stenaline, DFDS og Fjordline har alle forbindelser mellem Danmark og Norge. Fra Bergen følg E16 til Lærdal og tag færgen Mannheller-Fodnes, hvorefter du kører nord ad 55 til Gaupne og videre nord af Fv604 til destinationen. Fra Oslo, følg E16 til Hønefoss og kør videre af Rv7 til Gol. Derefter tager du Rv52 til Lærdal og følger derefter samme rute som rejsene fra Bergen. Kommer du fra Larvik skal du først følge E18 mod Drammen og Hønefoss for derefter at følge samme rute som rejsende fra Oslo.
Offentlig transport
Til denne tur vil vi anbefale at du kommer i bil eller arrangerer sammenkørsel med andre deltagere, da offentlig transport kan blive en meget lang rejse, til gengæld er det en forholdsvis simpel rejse, så har du ikke andre muligheder kan det nemt lade sig gøre. At komme til Oslo, kan foregå på forskellige måder. Du kan fx flyve til Gardemoen lufthavn som ligger lidt nord for Oslo eller tage bussen (Nettbuss eller Flixbus). Fra Oslo går Sogn og Fjordane Ekspressen hele vejen til Sogndal. Billetter og ruteplan kan findes her. Fra Sogndal går bus 23-190 til Gaupne, hvor vi arrangerer en samlet afhentning af gæster kl. 18.00. På hjemrejsedagen arrangerer vi kørsel til Gaupne, så man er der kl. 10.30. Afhentning og aflevering justeres i forhold til togplanerne som frigives 3 mdr. før afrejse. Der kan derfor forekommer ændringer her. Kørsel koster 100,- DKK pr vej. Tilmeld afhentning ved bestilling.
Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til turen bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med tips og tricks. Udstyr du kan leje er markeret med *.
Basis
- Rygsæk*
- Sovepose
- Liggeunderlag*
- Fjeldski *
- Skistøvler *
- Skistave *
- Fuldfeller*
- Almindelige vandrestøvler eller sko
- Solbriller og skibriller
Beklædning
- Inderlag
- Mellemlag
- Yderlag
- Pausetøj
- Sokker
- Handsker
- Huer
- Halsedisse/Buff
- Fodposer*
Diverse
- Vandflaske*
- Termoflaske*
- Spisegrej
- Kortlomme*
- Kompas*
Toiletsager
- Toilettaske
- Shit-kit
- Sol- og fugtighedscreme
- Personlig førstehjælp med fx vabelplaster
Valgfrit udstyr
- Snacks
- Kamera
- Gaiters/gamacher*
- Notesblok
- GPS
- Kikkert
- Pandelampe
- Sneskovl
Udstyr til opholdet
- Håndklæde*
- Sengelinned*
Fælles udstyr som Nordisk Friluftskompani medbringer:
- Telte – 3 personers Helsport helårstelt og basecamptelt til på campingpladsen
- Brændere – Primus multifuel brænder (1 pr. telt)
- Brændstof – På vores vinterture bruger vi rensebenzin til vores multifuel brændere
- Sneskovle – Let og delbar sneskovl
- Vindsæk – 4 personers vindsække til nødly og pauser
- Førstehjælpssæt – Omfangsrigt førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker på vinterfjeld.
- Nødsender – InReach nødsender hvis der sker ulykker
*Udstyr der er muligt at leje hos Nordisk Friluftskompani
- Fjeldski – Sæt bestående af:
- Ski – med fulde stålkanter og med BC-binding
- Skistøvler – Varm og let fjeldskistøvle som passer til BC-binding
- Skistave – med justerbar længde og store trenser der passer til brug på fjeldet
- Skismørelse – Sæt med alle de typer smørelse du kunne få brug for
- Feller – fuldfeller der passer til fjeldski
- Fodposer – Moderne fodposer med tilhørende fiber bivuaksko
- 85 liters turrygsæk – Godt bæresystem og mange gode lommer
- Gaiters – Gode til at holde sne ude af dine støvler, hvis dine bukser ikke lukker helt tæt.
- Vandtæt kortlomme og spejlkompas med klinometer
- 1 liters termoflaske og 1 liters drikkeflaske
Turdatoer Planlagte datoer | Tilmeldingsstatus Tilgængelighed | Pris inkl. moms Pr. person | |
---|---|---|---|
17. maj 2020 - 23. maj 2020
|
Ledige pladser |
DKK 7.400 |
|
Kontakt os gerne, hvis din ønskede tur er fuldt booket eller har for få pladser tilbage. Det kan være at vi kan finde ud af noget eller at du kan komme på venteliste, i tilfælde af at vi får et afbud. |