Packraftkursus

DKK 7.800

Med en packraft kan du rafte på små floder og finde ellers ufremkommelige steder på fjeldet. Den kan bæres i rygsækken og det giver en helt ny måde at tænke tur på.

  • Datoer Afgange
    07. jul 2018
  • Aktiviteter Sæson
    Sommer
  • Sværhedsgrad Let øvet
    4/8
  • Gruppestørrelse Maks antal
    6
Detaljer om Packraftkursus.

Packrafting er en forholdsvis ny aktivitetsform, men er som skabt til eventyr og nye oplevelser. I den lille oppustelige båd kan du komme helt nye steder som du måske kun troede var for de meget erfarne eller meget lokalkendte.

Packraften er en lille oppustelig båd som ikke fylder og vejer mere end den også kan ligge i vandrerygsækken. Den er nem at styre og meget stabil, så du behøver ikke tidligere erfaring med hverken kano eller kajak.

Tag med på dette packraftkursus og bliv fortrolig med padling i både vildt vand, rolige elve og blanke søer. Den lette bådtype åbner op for helt nye ture og veje gennem landskabet, og pludselig kan man forene både vandring og padling.

Netop dette er sigende for hvad der er interessant og muligt med en packraft. Pludselig er en blå streg på kortet ikke kun noget der skal krydses eller bruges til at finde drikkevand, det er pludselig vejen frem til helt nye oplevelser, af måske selvsamme landskab som man har vandret i.

Kurset starter med en introduktionsdag for derefter at tage på en fire dags overnatningstur med telt, hvor du både skal vandre med packraften i rygsækken og padle med rygsækken på packraften. Vi slutter kurset af med en foss dag med white water rafting i packrafts.

Foss er det norske udtryk for whitewater som betyder strømmende hvidt vand, hvor hvidt hentyder til skummet ved kraftigt strømmende vand. Foss kan dække over alt fra en strømmende flod som Gudenåen til vandfald og store bølger. Vi skal opholde os et sted midt imellem som er trygt for begyndere men også spændende og udfordrende.

Dette kursus er for dig der kunne tænke sig at opleve fjeldet fra en ny side, og tænke ture på en helt anden måde. Packraften er et utroligt alsidigt fartøj og kan bruges både på roligt vand samt i vildere fossende vand over små vandfald. Lidt ligesom rafting kan man kaste sig ud i større eller mindre bølger, eller bruge båden til at finde et sjældent besøgt vandområde for at fiske eller bare nyde stilheden på vandet.

I løbet af ugen bliver du introduceret for denne turtype og lære at se nye muligheder ved planlægning af ture med packraft. Du lærer også padleteknikker til brug på både søer og strømmende vand samt hvordan du sikkert kan færdes på vandet.

På denne tur er Kristian Torp vejleder.

Overblik over hvad der er med i prisen og hvad du selv skal huske.
Hvad er inkluderet?Følgende er med i prisen.
  • Overnatning fra ankomst til afrejse og på tur
  • Fuld forplejning med morgenmad, frokost og aftensmad fra dag 1 til og med morgenmad på afrejsedagen
  • Erfaren og velforberedt vejleder 24/7
  • Fælles udstyr som packrafts med padler og svømmeveste, telte, brændere, førstehjælp, vindsæk og nødsender
Hvad er ikke inkluderet?Følgende skal du selv sørge for.
  • Rejsen til og fra Rondane Friluftssenter i Atnadalen
  • Personligt udstyr som fx tøj, rygsæk og sovepose
  1. Ankomstdag Lørdag

    Ankomst og indtjekning på Rondane Friluftssenter i løbet af lørdagen.

  2. Dag 1 Søndag

    Du skal lære at pakke packraften ud og puste den op, for derefter at kunne pakke den ned igen på en sådan måde at den også kan være i rygsækken. Vi gennemgår basisudstyr og snakker lidt om hvad der kan være af forskelligt udstyr i forhold til hvad man gerne vil bruge raften til.

    Vi skal på en lille tur ned af en rolig elv, for at blive trygge ved det nye fartøj, lære at padle og samtidig opdage hvor stabilt et fartøj en packraft kan være. Der bliver også mulighed for at komme i vandet hvis man vil udfordre båden og sig selv.

  3. Dag 2-5 Mandag-Torsdag

    Vi har pakket udstyr og mad til 4 dages tur, og vi starter med at gå op på Alvdal Vestfjell. Vi vandrer op på højfjeldet og slår lejr ved en sandstrand ved bredden af den store Breisjø som vi skal krydse på dag to.

    På Dag tre skal vi padle over Breisjøen som ligger i 950 moh ved foden af det store fjeld Storsølnkletten, og derefter vandre og finde lejr i Mjovassdalen.

    Dag fire er en vandredag som skal bringe os nordpå til elven Grimse. Vi kommer gennem både højfjeld, fyreskov og birkeskov på vejen.

    På dag 5 sætter vi vores packrafts i elven Grimse, nedenfor et stort vandfald, og skal nu padle resten af elven til den løber sammen med elven Folla. Undervejs vil der både være vildt vand med stejle klipper på begge sider og rolige partier i dybe dale. Grimse er en elv som kan det hele, og har god vandstand hele året rundt.

    Vi ender turen ved udmundingen af Grimse, hvor vi bliver samlet op og kørt tilbage til hytten og et fantastisk måltid som hører sig til efter en friluftstur.

  4. Dag 6 Fredag

    Den sidste dag, skal du prøve kræfter med fosspadling i packraften på Atnaelven.

    Selvom hovedvægten af denne tur ligger på paddling i sø og rolig flod er en packraft et fantastisk fartøj som klarer selv hårde fosser. Vi starter dagen med lidt teori om fosspadling, for derefter at gå ned til Atnaelven og sætte i. Det er en begyndervenlig elv, og nogle steder er det også muligt at gå på land og trække packraften uden om de stykker man synes er lidt for udfordrende. En sjov dag med masser af skumsprøjt.

  5. Afrejsedag Lørdag

    Efter morgenmaden er der udtjeckning og hjemrejse

Forudsætninger

Dette kursus er for dig som gerne vil prøve noget nyt, og har mod på at mikse vandringen med padlingen. Du skal være vant til at vandre og have prøvet at overnatte ude før. Du behøver ingen erfaring med at padle men skal være tryg ved vand, og kunne svømme 50 m i ét stræk, da der er risiko for at ryge i vandet når vi padler i strømmende vand.

Rygsækken bliver stor når vi pakker udstyr og mad til en fire dags tur, og også skal bære packraften med udstyr. Rygsækken vil ofte veje omkring 18-20 kg.

Dette er en fællestur, og vi hjælpes ad i gruppen hele vejen, så alle får en god oplevelse med denne nye aktivitetsform.

Hvis du er i tvivl om kurset er for dig, eller om du har formen eller niveauet for at deltage, så skriv endelig til os, så kan vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Dette er et kursus. Læs mere om forskellen på et kursus og en tur her.

Indlogering

Under kurset skal vi overnatte i en stor hytte på Rondane Friluftssenter hvor vi vi bor på 2-4 personers værelser. Der er fælles køkken hvor du sammen med de andre deltagere forbereder og spiser morgen og aftensmad.

På overnatningsturen overnatter vi i Nordisk Friluftskompanis 3 personers fjeldtelte. Husk sovepose og underlag.

Forplejning

På dette kursus er al forplejning inklusiv i prisen, fra dag 1 til morgenmad på afrejsedagen. Før og efter overnatningsturen hjælpes i ad med at lave mad i et fælleskøkken. En del af turmaden skal også forberedes og pakkes inden afgang.

Skriv til os hvis du har nogen allergier eller specielle madvaner, vi kan sagtens tage hensyn i vores indkøb hvis du giver besked i god tid. Husk det kan være rart med lidt personlige snacks hjemmefra, til at overraske gruppen eller til at løfte humøret på en lang dag.

Gruppestørrelse

Kurset gennemføres ikke med færre end 4 deltagere. Der er max plads til 6 deltagere. Kristian Torp vejleder på dette kursus.

Destinationen

Rondane Friluftssenter ligger i Atnadalen på grænsen til Rondane Nationalpark. Vi skal bo tæt på den store Atnasjø og tæt på udsigtspunktet hvor Harald Solberg malede Norges national maleri.

Området har gode muligheder for vandreture, fiskeri i søen og Atna elven og med masser af fjeld og vand er det perfekt til til packraftture.

Anbefalet udstyr

Det er vigtigt med godt fjeldtøj som kan holde fugt og vind ude, men også ånde så du ikke bliver svedig inde fra når vi vandrer på fjeldet.

Når vi ror i packraften kan det være en fordel med vandæt jakke og bukser da der kan sprøjte vand op fra padlingen eller fra det strømmende vand. Det er en fordel med en smule skiftetøj i tilfælde af en kæntring og måske et par sko som kan bruges som vådsko når vi padler.

Packraften er nem at bruge og puste op, samtidig med den kun vejer lidt mere end tre kilo. Med packraften følger et spraydeck så der ikke kan komme vand i ovenfra samt en pagaj og en svømmevest.

Rejsen

Kurset har udgangspunkt i Atnadalen på østsiden af Rondane Nationalpark. Det er muligt at køre selv af E6 via Oslo. Det er også muligt at tage offentlig transport fra Oslo til Ringebu, hvor vi kan arrangere afhentning ved tidlig kontakt, da vi kun har mulighed for at lave én samlet afhentning af alle deltagerne. Skriv for at lave en aftale.

Rejsevejledning finder du her.

Følgende pakkeliste er vejledende og skal ses som en huskeliste og skabe overblik. Ved tilmelding til kurset bliver der tilsendt en mere udførlig pakkeliste med specifikationer, foretrukne modeller og mærker samt meget mere.

Basis

  • Rygsæk
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Vandrestøvler
  • Sko til packraft

Beklædning

  • Inderlag
  • Mellemlag
  • Yderlag
  • Pausetøj
  • Sokker
  • Handsker
  • Hue
  • Skiftetøj

Spiseudstyr

  • Vandflaske
  • Spisegrej

Toiletsager

  • Toilettaske
  • Shit-kit
  • Solcreme
  • Myggespray
  • Personlig førstehjælp

Sikkerhedsudstyr

  • Personligt lille førstehjælpskit

Andet udstyr

  • Solbriller
  • Kortlomme
  • Kompas
  • Pandelampe
  • Notesblok

Valgfrit udstyr

  • Snacks
  • Kamera
  • Kikkert
  • Bog

Udstyr til før og efter turen

  • Alm. Tøj
  • Håndklæde
  • Sengelinned

Fælles udstyr som Nordisk Friluftskompani medbringer

  • Packrafts, spraydecks og pagajer
  • Svømmeveste
  • Hjelme
  • Telte – 3 personers Helsport helårstelt
  • Brændere – Primus gas brænder (1 pr telt)
  • Brændstof – på vores sommerture bruger vi gas til vores brændere
  • Førstehjælpssæt – Omfangsrigt førstehjælpssæt med alt til store og små ulykker på sommerfjeld
  • Nødsender – InReach nødsender hvis der sker ulykker og til at følge live placering på nettet

 

Turdatoer Planlagte datoer Tilmeldingsstatus Tilgængelighed Pris inkl. moms Pr. person  
7. juli 2018 - 14. juli 2018
Kun 3 pladser tilbage
DKK 7.800
Kontakt os gerne, hvis din ønskede tur er fuldt booket eller har for få pladser tilbage.
Det kan være at vi kan finde ud af noget eller at du kan komme på venteliste, i tilfælde af at vi får et afbud.