Packraft Norge

Packraftkursus – til vands og til lands i Rondane
Lær at padle packraft på både strømmende vand og stille søer, når vi tager packraften på ryggen og bevæger os op på fjeldet. Vi finder frem til ellers ufremkommelige vandløb og søer, og giver dig en helt ny måde at…
Hvor i Norge kan man packrafte?
Packraft i Norge er egentlig muligt i alle landets mange afkroge. Der findes i alt 46 norske nationalparker. Herigennem bruser både elve og floder som udmunder i fredfyldte søer I disse områder er det oplagt at puste din packraft op udforske parkerne til vands.
Selv er vi meget betaget af Rondane nationalpark, hvortil vi ofte tilbyder Packraft-kurser. Vi mener ikke at packraft i Norge kan opleves meget smukkere end det kan her. Når vi i susende fart packrafter ned ad Rondanes snørklede elve, er vi omringet af klippevægge, brusende vandfald og en frodig natur. Vi er er altid på jagt efter nye ruter for packraft i Norge og i takt med vi bliver klogere og mere erfarne på de ruter, vi allerede kender, udvikler vi også på dem.
Vigtig viden ved packrafting i Norge
Selvom den norske natur kan synes fredelig, så er packraft i Norge en ekstremsport. Du kan sjældent forberede dig på hvilke udfordringer, du vil støde på til vands. Når du sætter dig for at skulle packrafte i Norge, er det derfor ekstremt vigtigt, at du tager nedenstående forholdsregler til dig.
1. Kend din rute på forhånd
Ved første tanke kan det virke fristende at puste packraften op, bevæge sig ud på vandet og blot lade sig overraske af, hvor strømmen fører dig hen. Men når alt kommer til alt, vil du nødigt overraskes af et vandfald, en skrænt eller for den sags skyld fare vild i de norske fjelde. Derfor må du altid planlægge din rute på forhånd og holde dig til denne.
2. Følg altid henvisninger, skiltning og lignende
Naturen går sin egen gang og det skal du have respekt for. Derfor er det vigtigt, at du altid følger henvisninger og skiltninger, når du packrafter i Norge. Advares der eksempelvis om voldsom strøm, så læg en ny rute, som passer bedre til dit niveau. Lad være med at blive overmodig. Naturen kan du ikke kæmpe mod.
3.Undervurder aldrig den tekniske del
Selvom packrafting i Norge egentlig ikke er så teknisk udfordrende, så er det stadig vigtigt at kunne sin teknik. Det kræves hverken erfaring med kano eller kajak, før du vil have succes med en packraft. Til gengæld er det vigtigt, at du ved, hvordan packraften pakkes sammen, hvad du gør, hvis du kæntrer osv.
Prøv packraft i Norge med os
Packraft i Norge har åbnet op for helt nye muligheder, når man begiver sig ud i de norske fjelde. Selv er vi bidt af en gal frilufter, så det er ingen hemmelighed, at begejstringen var stor, da vi stiftede bekendtskab med packraft. Den passion og glæde, som vi selv mærker til vands i packraft, ønsker vi at dele med andre naturglade rejsende.
Når du booker en tur med packraft i Norge gennem os, får du ikke kun en erfaren, dansk rejseleder, som kan guide dig ned ad de vilde elve. Du får også et kursus i packrafting. Her lærer du alt, hvad du skal vide, om padleteknikker, turplanlægning, sikkerhed og navigation på vandet. Vi tror på, at det er de rette forberedelser der skal til, for at skabe den helt rette oplevelse med packraft i Norge.