Få vores Guide til vinterfriluftsliv
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev.
Tilmeld mig!

Risikovurdering og konsekvenstænkning på tur

Udgivet af

Det er ikke altid ufarligt at lave aktiviteter i naturen og dyrke friluftsliv. Jeg søger ofte selv områder med mest mulig uberørt natur og med færrest mennesker og aktivitet. Det i sig selv gør ikke aktiviteten farlig, men det er sværere og mere tidskrævende at få hjælp, hvis man får brug for det. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man risikovurderer og tænker i konsekvens når man planlægger og gennemfører friluftsaktiviteter. Jeg vil dog understrege at jeg ikke mener at friluftsliv og generel færden i naturen er farligt, og i hvert fald ikke mere farligt end det er at tage på arbejde. Den største forskel mellem hverdag og friluftsaktiviteter er hvor meget sværere det kan være at tilkalde og få hjælp af andre end sig selv og sine turkammerater. I de følgende afsnit kan du læse om hvilke farer du skal være opmærksom på, hvordan du griber risikovurdering an i praksis og så får du nogle turnormer som kan hjælpe dig på vej og sikkert hjem igen.

Uheld kan ske når som helst, også uden at nogen har ansvar for dem. Nogle gange har du måske valgt at acceptere en kalkuleret risiko? Risikoen for uheld vil altid kunne minimeres ved grundig planlægning og forberedelse. Kundskab og erfaring med det du laver og en tur planlagt efter evne vil give dig en større margin at arbejde med og du vil dermed kunne mindske risikoen for uheld. I planlægningsfasen skaber du fundamentet for en vellykket og sikker tur. Arbejdet med at planlægge en tur med udfordringer som svarer til gruppens forudsætninger og områdets krav, vil jeg tage op i et andet blogopslag om turplanlægning.

Hvis vi går ud fra, at det indebærer en vis risiko at færdes i naturen og dyrke friluftsliv, så vil jeg dele denne risiko op i to typer af farer.

  • De objektive farer. Farer som generelt gælder for alle som færdes i naturen.
  • De subjektive farer. Farer som i nogen grad varierer efter dine og gruppens forudsætninger.

Objektive farer kan eksempelvis være kulde, ekstrem varme, vejrforandring, skredfare eller stenfald. De er alle næsten uden for din kontrol, og vil være farer som andre også oplever i samme situation. Kulden vil være afhængig af geografisk placering, højde over havet og tiden på året, vejrforandring kan være kraftigere vind, nedbør og tordenvejr og skredfare/stenfald kan være afhængig af terrænet, men også vejret.

Subjektive farer kan bedst forstås som uagtsomhed og situationer du kan bringe dig selv i. Eksempler kan være udstyrssvigt på grund af dårligt valg af udstyr eller brug af forkert udstyr. Utilstrækkelige færdigheder og ringe fysisk form i forhold til aktiviteten eller turens krav er også en subjektiv fare, og en fare man selv skaber. Manglende færdigheder på ski kan fx resultere i faldskader og dårlig fysisk form kan resultere i træthed og udmattelse som gør det svært for en person at tage vare på sig selv eller træffe gode beslutninger. Subjektive farer er ofte et resultat af en fejlvurdering eller vores vilje til at tage en kalkuleret risiko. Fx vil en objektiv fare som skredfare ofte blive en subjektiv fare, da risikoen er størst når du befinder dig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt – noget du kan undgå ved grundig forberedelse, viden og gode beslutninger på tur.

Pointen er at alle farer bør ses som subjektive i sidste ende, da en velforberedt gruppe ikke nødvendigvis vil opleve vejrforandring som en fare eller risiko, modsat en dårlig forberedt gruppe. Naturen stiller samme krav til os alle, så det kan altid betale sig at være forberedt og ikke være for ambitiøs eller urealistisk i forhold til sine egne evner eller erfaringer.

Risiko kan betegnes som summen af sandsynligheden for at uheld kan ske, multipliceret med konsekvenserne af det indtrufne uheld. Det bliver hurtigt ret abstrakt at skulle tænke sine mulige handlinger igennem på denne måde, så jeg vil prøve at komme med nogle eksempler. Målet for mig på tur, er at tænke i konsekvens først, og dernæst i sandsynlighed.

Hvad kan konsekvensen være ved at gå ud på en fjeldside med en gruppe? Hvad er konsekvensen hvis jeg falder her på ski? Hvad er konsekvensen hvis jeg falder i vandet her? Dernæst kan jeg spørge mig selv – kan jeg håndtere uheldet og gruppen sikkert hvis det sker? Kan gruppen tage vare på sig selv, hvis det sker for mig? Kan jeg håndtere et brækket ben? Kan jeg blive varm igen?

Konsekvenstænkning kan være nøglen til en sikker og vellykket tur. Du bør overveje hvilke konsekvenser et uheld kan have, og om du er i stand til at handle hensigtsmæssigt hvis uheldet indtræffer. Er der langt til hjælp? Har du udstyr eller ekstra tøj med til at klare dig eller hjælpe de andre i gruppen, eller har de med til at hjælpe dig?

At vurdere sandsynligheden for at uheldet sker og de eventuelle konsekvenser er kvalificeret gætværk, og er under stærk indflydelse af den menneskelige faktor, og betegnes som den kalkulerede risiko. Forestil dig at du bevæger dig op ad en stejl og klippefyldt sti. Et fald her kan resultere i slag, brækkede lemmer og i værste fald kan du ikke stoppe faldet og fortsætter til bunden – så forholdsvis store konsekvenser. Men er du i god form, vant til at bevæge dig i terrænet og der er en parkeringsplads med mennesker og en isbod nede i bunden, så kan det være, at du vurderer risikoen, eller sandsynligheden, for at du falder som tilpas lille, til at du vælger at fortsætte, og i tilfælde af at du skulle falde, er der kort vej til hjælp. Dermed ikke sagt at du ikke uheldigvis ser en flot fugl, kigger op, får overbalance og falder ned! Hvis det var mig og der var 5 km til parkeringspladsen og intet mobilsignal ville jeg måske alligevel gå op, men have meget fokus på mine fodplaceringer og bruge hænderne til støtte. Det er en dermed en kalkuleret risiko jeg kan være villig til at tage.

For at denne vurdering af konsekvens og risiko ikke bliver for mudret eller påvirket for meget af dine ambitioner eller turkammerater, kan det være smart at gøre brug af nogle mere generelle turnormer. På den måde kan du bedre lave vurderinger fra gang til gang som tager udgangspunkt i din villighed til risiko og dine forudsætninger. At dyrke friluftsliv stiller krav til os om at vurdere meget forskellige situationer løbende, og vurderingerne vil variere med situationen og dine tidligere erfaringer, samt påvirkes af andre som måtte være med dig på tur.

Eksempel på generelle turnormer:

  • Planlæg og gennemfør tur efter evne
  • Vælg gruppe efter evne
  • Vælg område efter evne
  • Prioriter altid sikkerhed først
  • Tænk konsekvens i alle situationer
  • Tag hensyn og vis indlevelse for andre

Efter evne er et klassisk norsk begreb og dækker over en forståelse af ens forudsætninger versus turens krav. Det er vigtigt at være opmærksom på at andre turdeltagere kan have forskellige udgangspunkter med forskellige færdighedsniveauer og være i varierende fysisk form. Derfor bør du overveje hvordan det kan påvirke turen, ikke mindst hvis uheldet er ude. Hvis den dygtigste klatrer fx kommer til skade, kan andre så udføre en kammeratredning? At have en god margin opstår ved tilstrækkelig kundskab og erfaring, og ved ikke at have for høje ambitioner.

Det er ikke en dårlig ting at udfordre sig selv, det er ofte her du vokser og skaber dig erfaring og opnår mestringsfølelse. At vælge at gøre nogle ting en smule over evne kan nogen gange være lærerigt, men der er ingen grund til at prøve en ny aktivitet, i et nyt område sammen med folk man ikke kender!

About Kristian Torp

Turleder, stifter og medindehaver
Kristian er en erfaren turleder og dygtig underviser med et fantastisk øje for gæstens kompetenceudvikling. I Nordisk Friluftskompani står Kristian bl.a. for produktudvikling, organisering af ture, salg og markedsføring. Du kommer især til at se ham på fjeldski, i packraft, på cykel og i vandresko.

Kommenter med Facebook