Få vores Guide til vinterfriluftsliv
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev.
Tilmeld mig!

P1311301

Termoregulering i kolde omgivelser

Udgivet af

Det er en evig balance på tur ikke at få det for varmt og svede, mod ikke at komme til at fryse. Desuden er det vigtigt at være bevidst om, at det er nemmest at holde på varmen frem for at få den tilbage.

For at blive klogere på beklædningsvalg, behagelig overnatning i telt og sovepose, pausepladser og generel placering i terrænet vil jeg forklare de fire former for varmeoverførsel: Ledning, Konvektion, Stråling og Fordampning.

Kroppen kan både afgive og modtage varme ved de fire nævnte fysiske processer. Retningen og størrelsen af varmeoverførslen afgøres af den termiske gradient, dvs. at varmen bevæger sig fra den varme genstand til den kolde genstand, og jo større temperaturforskel, jo større varmeafgivelse.

Ledning foregår ved direkte kontakt med en genstand, fx at sidde på en sten, stå på sneen eller at have vådt tøj mod huden. Det er vigtigt at være opmærksom på at nogle materialer leder varme bedre end andre, hvilket kan mærkes når man fx hurtigere får kolde fødder med crampons/steigeisen på eller har fat om en aluminiumspaddel.

Gode tykke såler og/eller et tykt liggeunderlag kan bidrage til, at man holder varmen, idet det nedsætter varmeoverførslen fra den varme krop til det kolde underlag. Ligeledes kan man med fordel lade fødderne hvile på et isolerende underlag, når man holder pause, fx et par ski, en taske eller nogle grene.

Kroppen kan ligeledes tilføres varme ved ledning, fx ved kropskontakt med andre eller ved at indtage varme drikke.

Konvektion foregår ved at luft strømmer henover huden (eller tøjet), fx pga. blæst eller fartvind. Herved fjernes den opvarmede luft der omgiver kroppen, og virker isolerende, til fordel for kold luft der ”stjæler” varme fra kroppen. Varmetabets omfang afgøres af størrelsen af det eksponerede areal og af strømningshastigheden, dvs. vinden (se ”wind chill-tabellen”).

Tykke trøjer isolerer godt, fordi de indeholder meget isolerende luft, og omvendt isolerer tynde trøjer mindre, fordi de indeholder mindre opvarmet luft. Tøj (og soveposer) varmer således ikke i sig selv, men virker ved at nedsætte varmetabet (isolering). Vindtæt beklædning er afgørende netop fordi det nedsætter konvektionen eller luftskiftet i de isolerende luftlag omkring kroppen. Fx har eksponeret hud stor indflydelse på varmetabet. I forbindelse med pauser kan man som supplement til det vindtætte tøj finde en plads, hvor der er mulighed for læ, eller man kan krybe sammen i en vindpose.

Kold luft er tør luft, og man mister derfor en del væske via udåndingsluften. Man skal derfor sørge for at drikke rigeligt i kolde omgivelser.

Stråling sker mellem kroppen og genstande i omgivelserne, hvor der er forskel på overfladetemperaturen. Fx kan man afgive varme ved stråling til sneen, isen og klipper. Men omvendt kan man modtage strålingsvarme fra solen eller et bål.

Man kan med fordel tage højde for strålingsvarmeafgivelsen ved valg af pausested, lejrplads og rute. Fx kan man tage højde for solen når man vælger sin lejrplads eller sit pausested og med fordel tænke i sol og skygge når man lægger sin rute for dagen. Ligeledes kan et sølvfolietæppe (Astrotæppe) nedsætte stråling fra kroppen. Relativt betyder varmetabet ved stråling dog meget lidt.

Fordampning sker fra såvel huden som lungerne. Varmeafgivelsen sker ved at væske opvarmes så det fordamper, og det er denne opvarmning af væsken der ”stjæler” varme fra kroppen.

Kroppen udleder sved for derved at kunne fordampe det. Det er selve fordampningen som virker kølende og ikke udledningen af sved. Derfor er det også en dårlig løsning at tørre sved væk i håbet om at kroppen køler ned og holder op med at svede. Sved opstår fordi kroppen mener at være for varm, og derfor skal det grundlæggende problem stoppes, ved fx at nedsætte arbejdet eller øge en af de andre processer som konvektionen ved at lyne op for jakken eller tage huen af! Det kan være en smule komplekst at forstå, men prøv fx at puste på din hånd, bemærk den stadig føles varm. Prøv så at slikke på din hånd og derefter puste på det fugtige område, bemærk det føles væsentlig koldere!

I kolde omgivelser kan man med fordel forsøge at holde sig tør, hvilket dels gøres ved at afbalancere varmeproduktionen (dvs. arbejdet) og varmeafgivelsen, så man begrænser svedproduktionen. Dels ved at sikre at fordampningen foregår optimalt, og ikke begrænses af tøj der ikke kan ånde. I praksis betyder det, at man fx skal åbne eller afklæde sig tøj, særligt sin skalbeklædning, når man arbejder hårdt, fx på opstigninger. Ligeledes kan man forsøge gradvist at nedsætte arbejdsintensiteten hen mod et pausested, så man måske når at tørre lidt inden pausen.

Problemet med at blive våd består i, at fordampningen (og dermed varmeafgivelsen) i princippet fortsætter indtil man er blevet tør igen. Man kan derfor med fordel afklæde sig sin våde svedundertrøje når man holder pause. Pga. af den tørre luft, så tørrer vådt tøj ganske hurtigt i frostvejr.

Regulering af varmeafgivelsen sker hovedsageligt ved at kroppen dirigerer det varme blod via enten overfladiske eller dybereliggende vener. Hermed kan hudoverfladen enten holdes varm eller kold og varmeafgivelsen kan reguleres. I kolde omgivelser minimerer kroppen automatisk varmetabet ved at man får kolde ekstremiteter, dvs. hænder, fødder, arm, ben, øre, næse, hvilket viser sig ved hvid og følelsesløs hud. Disse ændringer sker med henblik på at holde kernetemperaturen stabil omkring 37°C.

Varmeproduktionen i kroppen hænger hovedsageligt sammen med graden af fysisk arbejde. Varmen er resultatet af en begrænset nyttevirkning ved muskelarbejde: Det er altså kun noget af energiomsætningen i kroppen, der bliver til arbejde – resten bliver til varme som enten ophobes i kroppen eller afgives til omgivelserne. Det er vigtigt at huske på, at øget fysisk aktivitet er en meget enkel måde at få varmen på, når man er kold. Dette er også mekanismen bag kulderystelser, der er kroppens spontane ”svar” på nedkøling.

En anden måde at skabe varme på er ved at spise. Kroppen skaber varme som en del af fordøjelsesprocessen, og det er derfor en god idé at snacke og spise flere små måltider i løbet af dagen. Fedt og proteiner indeholder flere kalorier pr gram og tager længere tid at fordøje, og holder dig ”varm” i længere tid, det er især smart at være opmærksom på om aftenen når du skal være varm mens du sover og ikke laver noget muskelarbejde.

Wind chill-faktor. Tabellen over det såkaldte kuldeindeks eller wind chill, angiver en tilnærmet ”oplevet temperatur” og fortæller dermed om kroppens varmetab. F.eks. mister du varmen fra bare hænder og bart ansigt i samme tempo ved 0°C og 10 m/s som du gør ved minus 15°C og vindstille. Farverne i skemaet angiver en fare- og risikograd.

  • 0°C til -20°C (grøn): Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
  • -20°C til -40°C (lys blå): Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud inden for 30 minutter.
  • -40°C til -60°C (mellemblå): Fare, forfrysning af blottet hud indenfor 10 minutter.
  • Under -60°C (mørk blå): Stor fare, forfrysning af blottet hud i løbet af 5 minutter.

Praktiske eksempler. Hvordan adskiller varmeafgivelsen sig så fra vinterfjeldet i Norge til det varmere klima i Danmark? Ved et varmere klima vil konvektion og ledning ikke være middel nok til at nedkøle kroppen under fysisk aktivitet, og derfor vil der være en høj grad af svedproduktion som vil afgive varme vha. fordampning.

I vinterfjeldet er temperaturforskellen mellem krop og omgivelser dog så stor at en stor grad af varmeafgivelsen i første omgang vil finde sted under ledning og konvektion. Kun med den rette beklædning vil man kunne mindske ledningen og konvektionen nok til at svedproduktionen også vil blive aktiveret. Det er dog mest hensigtsmæssigt at undgå svedproduktion på vinterfjeldet da det er kritisk at dehydrere gennem væsketabet svedproduktionen medfører, men også fordi fugten i beklædningen kan besværliggøre og ubehageliggøre aktiviteten udendørs, og det kan være svært overhovedet at blive tør igen og nedsætte varmeafgivelsen.

Isolering er evnen til ikke at lede varme. Det er ofte stillestående luft eller et andet materiale som ikke er ledende man gør brug af ved isolering. En dunjakke indeholder store mængder stillestående luft og et liggeunderlag af skum er dårligt ledende, så dette er to gode ting i forhold til isolering.

Ift. overnatning i sovepose er det netop store mængder af stillestående luft som gør det muligt at holde varmen under søvn. Denne luft skal dog varmes op fra start når du hopper i soveposen. Det er derfor vigtigt at være varm inden man ligger sig i posen. Det kræver overskudsvarme at varme den stillestående luft op i soveposen, og det giver derfor god mening at udøve en vis mængde af fysisk aktivitet inden man ligger sig i posen. Så inden du hopper i posen kan du passende tage en lille skitur, lave sprællemænd eller danse lidt! Har du kolde fødder når du hopper i soveposen, så er du ikke varm nok til at kroppen kan varme soveposen nok op til en nats søvn.

About Kristian Torp

Turleder, stifter og medindehaver
Kristian er en erfaren turleder og dygtig underviser med et fantastisk øje for gæstens kompetenceudvikling. I Nordisk Friluftskompani står Kristian bl.a. for produktudvikling, organisering af ture, salg og markedsføring. Du kommer især til at se ham på fjeldski, i packraft, på cykel og i vandresko.

Kommenter med Facebook