Få vores Guide til vinterfriluftsliv
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev.
Tilmeld mig!

Udstyr til overnatning på tur

Udgivet af

I forlængelse af mit tidligere opslag om at finde lejrplads på tur og som uddybning af pakkelistens overnatningsudstyr, vil jeg i dette opslag prøve at give dig en bred forståelse af hvad der findes af muligheder for valg af telt, liggeunderlag og sovepose og hvordan du ellers kan gøre det varmt og behageligt for dig under overnatning på tur.

Valg af telt

Først og fremmest bør du overnatte, så du er beskyttet mod vind og nedbør. Du kan overnatte i hytte, telt, tarp og nogen gange under åben himmel. Jeg vil i dette opslag holde mig til at beskrive nogle forskellige telttyper.

Når du skal kigge på telt findes der først og fremmest 3 og 4 sæsons telte. Nogen vil også mene, at der er deciderede sommertelte, men det er en flydende overgang til tarps og hængekøjer. I den anden ende af skalaen findes der også deciderede vintertelte.

Forskellen på 3 og 4 sæsons telte er især hvor stor ventilation der er tilrettelagt for og hvor stærke materialerne og stængerne er. 3 sæsons teltene er ment til brug i forår, sommer og efterår hvor vejret generelt er mildt, der er mindre vind og der kan være fugtigt pga. regn, men ofte også varmt vejr. Dette giver til sammen kondens, især om morgenen efter en hel nats søvn eller ved længere ophold i teltet som ved fx dagsregn. Kondensen opstår ved en højere varme og luftfugtighed inde i teltet og en lavere temperatur uden for teltet. Ved at opholde sig inde i teltet varmer man nemlig teltet op og med sin udåndingsluft hæver man samtidig luftfugtigheden. Derfor har 3 sæsons telte mere luftgennemstrømning, og derfor går den ydre teltdug ofte ikke helt ned til jorden, og en større del af inderteltet er lavet i net.

4 sæsons teltene adskiller sig ved, at den ydre teltdug altid går helt ned til jorden, da der derved er mulighed for mere beskyttelse mod vind og det er nemmere at holde på den opvarmede luft inde i teltet. Inderteltet har mindre net for igen at gøre teltet varmere og sørge for at man som beboer ikke oplever for meget træk. 4 sæsons telte er lavet til også at kunne klare generel vinterbrug og er derfor ofte produceret i kraftigere materialer med stærkere stænger for at kunne holde til mere vind og eventuelt den ekstra vægt af sne på teltet. 4 sæsons teltet er derfor også tungere grundet mere og kraftigere materiale.

Udfordringen er nu at vælge det rigtige telt. Det siger sig selv at man med 4 sæsons teltet får det bredest anvendelige, men hvis man sjældent skal på vintertur, og især hvis man ikke skal på vintertur på vinterfjeld, men mere vintersæson i Danmark, så er det måske bedre at vælge 3 sæsons teltet, for at få et lettere og mere åndende telt. Kondens kan være træls i længden ved længere ophold og der er ikke meget ved, at skulle være nervøs for at gøre sit udstyr vådt hver morgen eller vågne med en dråbe på panden! Omvendt hvis man gerne vil på vinterture på fx fjeldet i Norge, med flere dages overnatning på højfjeldet frem for i skoven, så er det faktisk strengt nødvendigt med et 4 sæsons telt. Du skal kunne holde vinden helt ude af teltet om vinteren så der ikke fyger sne ind i teltet, og teltet skal kunne holde til at der ligger sig sne på det over natten uden at stængerne giver efter. Hvis du gerne vil på mange vinterture kan det også være du skal investere i et decideret vintertelt, her får du nemlig stormflapper du kan ligge sne og sten på så hele teltet bliver 100% sikret mod vind og træk, ventilationsåbninger du kan styre indefra med net som forhindrer sne i at trække ind og selvfølgelig meget stærkere materialer som kan klare både rusketure og snestorme. Vær dog opmærksom på at disse telte er tungere, dyrere og ikke er gode at bruge i plus grader da de er så tætte at det vil være med til at skabe store mængder kondens.

Til sidst vil jeg blot kort nævne at der udover sæsoner også findes forskellige opbygningstyper i telte. De to mest klassiske er tunnelteltet og kuppelteltet, derudover findes der bl.a. også semi-geodesiske, lavuer og andre specielle typer. Vigtigst er dog at gøre sig det klart hvad den store forskel på tunnelteltet og kuppelteltet er i forhold til styrker og svagheder.

Tunnelteltet er nemt at slå op og har ofte ekstra god plads i forbindelse med et fortelt eller apsis. Det er vigtigt at placere tunnelteltet i mod vinden, dvs. tunnelteltet skal i sin længde ligge langs med vinden. Her er tunnelteltet meget stærkt og kan klare meget kraftigt uvejr.

Kuppelteltet har stænger der krydser hinanden og har nogle gange et indertelt der skal rejses først for derefter at ligge yderdugen på. Det resultere i, at du i dårligt vejr skal være meget øvet og effektiv i at slå teltet op hvis ikke inderteltet skal blive vådt. Til gengæld kan kuppelteltet være lettere at placere fordi det ofte ikke er så langt. Fordi kuppelteltet har krydsene stænger er det mindre vigtigt i forhold til vindretningen. Der er ofte en stærkere side at vende mod vinden, men de krydsende stænger støtter hinanden og fordeler trykket i fald at vinden vender eller du ikke får lagt telte helt skarpt i forhold til vinden.

Jeg kan personligt bedst lide kuppelteltene for deres styrke, og jeg synes også at det kan være svært at fornemme hvor vinden præcist kommer fra, og samtidig har jeg ofte oplevet vindretningen vende i løbet af natten. Derfor ønsker jeg et telt der kan klare flere vindretninger. Jeg har også formået at finde et kuppeltelt som ikke kræver, at man slår inderteltet op først, således at jeg i regnvejr kan slå teltet op uden fare for et vådt indertelt. Til gengæld har jeg måtte afskrive ekstra plads i forteltet og det kan jeg godt savne, især i dårligt vejr. Mit kuppeltelt er også selvstående, dvs. der behøves faktisk ikke pløkker for at telte kan stå udspændt. Selvfølgelig kræver det pløkker hvis dugen skal være spændt ordentlig op og teltet skal kunne modstå kraftig vind, men er det godt vejr, er det faktisk en ret fin detalje synes jeg, så kan jeg også nemt flytte rundt når det er slået op for at finde den bedste plads, og jeg kan meget nemt placere det hvor der er trangt med plads da det ikke fylder så meget.

Jeg er rigtig meget på tur året rundt, fordi jeg er så heldig at det nogle gange er mit arbejde. Jeg er også meget på tur om vinteren i Norge, og derfor har jeg både et 3 sæsons telt og et vintertelt med stormflapper. Mit vintertelt er af samme konstruktion som mit sommertelt, og er derfor også nemt at placere og det kræver ikke meget arbejde om vinteren at plane underlaget for at få plads til teltet. Især om vinteren er der kraftig vind og især når vi ofte ligger over trægrænsen, derfor er mit vintertelt også et kuppeltelt da vinden ofte er en vigtig faktor at tage hensyn til.

Valg af liggeunderlag

Når du først har slået dit telt op vil du sikkert gerne ligge ned. Den største afkøling vil komme fra jorden, og det er derfor vigtigt at overveje om du ligger på sten eller mos, hvor om vinteren vil det ofte være frossen jord eller sne og derfor et meget koldt underlag – så her har du brug for et godt isolerende liggeunderlag og gerne behageligt at ligge på. R-værdien er en måleenhed som siger noget om dit liggeunderlags isoleringsevne, jo højere R-værdi jo ”varmere” er underlaget, og en tommelfingerregel er, at en R-værdi på 3,5 og mere er godt nok for et liggeunderlag som skal bruges om vinteren og eventuelt på sne – der er selvfølgelig undtagelser til dette!

I dag kan liggeunderlag generelt deles op i tre kategorier, skum, selvoppusteligt med skumkerne eller oppusteligt med eller uden fyld. Et ”gammeldags” skumunderlag er det som isolerer bedst i forhold til vægt og pris, skumunderlaget kan ikke punktere, koster ikke meget og er derfor godt til også at bruge ude eller foran bålet, da du måske bedre kan overskue at være lidt hårdhændet overfor det, da det er stærkt og billigt at bytte ud. Ulemperne ved et skumunderlag er at det fylder meget og kan være hårdt at ligge på.

Det selvoppustelige underlag med skumkerne er en mindre og mere behagelig version af det gammeldags skumunderlag. En lettere, og perforeret skum er beklædt med et stærkt nylon materiale og kan derfor indeholde masser af luft i alle de små huller i skummet. Underlaget fylder mindre nedpakket og er mere behageligt at ligge på, da du selv kan styre hårdheden på underlaget ved at have det mere eller mindre oppustet. Den luft underlaget indeholder er med til at øge isolationsevnen og du kan derfor få et varmere underlag eller nøjes med et mindre som indeholder mindre skum. Ulempen ved dette underlag er at det kan punktere, dog med en vis kontinuerlig isolationsevne pga. skumindholdet. Ift. vægt er det ikke meget lettere end det gammeldags og nogle gange endda tungere pga. nylonmaterialet.

Den tredje underlagstype, og det mest udbredte i dag er det oppustelige. Det er et underlag som består af to lag nylonmateriale som pustets op og indeholder store mængder luft som isolerer fra jorden. Det minder mest af alt om en smart luftmadras. Det gør underlaget meget let og småt da alt indholdet kan tages ud når det skal pakkes sammen. Hvis du skal bruge et oppusteligt underlag udenfor sommersæsonen skal du dog finde et med mere isolation end blot luft. Nogle underlag kommer med fiberfyld eller dun som soveposer, andre med en form for reflekterende folie til at reflektere varme tilbage til dig når du ligger på underlaget og kulden tilbage mod jorden. Ulempen ved disse oppustelige underlag er selvfølgelig faren for punkteringer, og det er derfor meget vigtigt altid at have lappegrej med på tur.

Som jeg skrev tidligere så er jeg meget på tur både sommer og vinter, og har derfor to setups til henholdsvis sommerhalvåret og vinterhalvåret. Om sommeren bruger jeg ofte kun et oppusteligt underlag uden ekstra isolering. Jeg har en god varm sovepose og ligger ofte på mos så det er sjældent koldt nedefra. Yderst på sæsonen tager jeg evt. et tyndt skumunderlag med til ekstra isolering under det oppustelige underlag eller bruger min tomme rygsæk under ryggen.

Faktisk har jeg ofte et skumunderlag med på tur. Om sommeren er det et kort et, nogle gange bare en lille firkant til at sidde på, andre gange et der går mig fra skuldrene til hoften. Jeg medbringer kun dette ekstra skumunderlag når jeg er på en tur, hvor der også er tid og fokus på lejrlivet. Mit oppustelige underlag er skrøbeligt så derfor sidder jeg helst ikke på den bare jord med det, og har derfor et lille skumunderlag med til at sidde udenfor.

Om vinteren har jeg altid et skumunderlag med, enten det hoftelange på dagsture eller et i kropslængde som jeg kan ligge på. Det er første og fremmest rent sikkerhedsmæssigt, at jeg har et skumunderlag med om vinteren. Hvis jeg selv eller én i min gruppe kommer til skade og skal vente på hjælp, så er det meget vigtigt at kunne holde personen varm, og det er især nedkølingen fra sneen som er farlig. Derudover er der også vinden at beskytte sig i mod, men alt dette med sikkerhed på vinterfjeld kommer i et senere opslag på bloggen 🙂 Ud over at bruge skumunderlaget til nød, så er det også godt at bruge til pauser i løbet af dagen, men her kan man også bare sidde på sin rygsæk. På teltture om vinteren sover jeg ofte både på skumunderlag og et oppusteligt vinterunderlag med reflekterende folie. Det er en anelse tungt og fyldigt som setup, men jeg vil gerne være sikker på at sove varmt om natten, og min erfaring siger mig at det er bedst for mig på denne måde. Hvis jeg skal på en lang tur med fokus på distance og hastighed kunne jeg godt finde på at droppe det lange skumunderlag for et kortere eller bare have nogen til deling i gruppen til pauser og i tilfælde af en ulykke.

Valg af sovepose

Til sidst for at få en god nats søvn har du brug for en sovepose. Der kan være meget du skal sætte dig ind i hvis du vil finde den helt rigtige pose, men jeg advarer dig med det samme – det er komplekst og du vil ende med at skulle have mere end én af slagsen 🙂

Dun eller fiber, mumie eller quilt, extrem eller komfort? Lad os starte bagfra med det sidste spørgsmål, for først handler det om hvor koldt det bliver om natten. Stort set alle soveposer er i dag opgivet med tre specifikke temperaturkoefficienter, komfort, limit og extrem temperatur. Det er vigtigt at vide at der er forskel på mænd og kvinders komfort temperatur, da evnen til at holde sig selv varm er forskellig fra naturens side, og kvinder er koldere og har lettere ved at fryse – så er du kvinde er der nogle gange specifikke temperaturkoefficienter og soveposer. Men jeg vil kun forklare det generelle i dette opslag da det langt hen af vejen dækker begge køn.

Komfort temperaturen er ofte opgivet som den højeste temperatur og vil næsten altid være den temperatur hvor en kvinde vil kunne sove behageligt i almindeligt undertøj, det vil sige ingen lange uldunderbukser! Limit er temperaturen hvor en mand vil kunne sove behageligt i almindeligt undertøj og extrem er temperaturen hvor det er vurderet, at man ikke vil dø af kulde som kvinde i almindeligt undertøj. Bare så der ikke er nogen tvivl, ved extrem temperaturen vil du ikke få noget søvn. Så ud fra disse temperaturkoefficienter kan du finde en pose som bedst muligt dækker det temperaturspænd du skal på tur i. Det er selvfølgelig bare en enkelt temperatur du har at gå ud fra, men tænk over at soveposen kan lynes op hvis det bliver varmere og du kan tage langt undertøj på og en hue hvis det bliver koldere, så begynder temperaturspændet at være noget større og mere anvendeligt.

Størstedelen af de soveposer du finder i friluftsbutikkerne i dag er mumie formet, det vil sige de bliver smallere ned langs kroppen og smallest ved fødderne. Det er gjort for at minimere den luft der vil være i de tomme rum hvis soveposen var firkantet. Den tomme luft skal du nemlig bruge energi på at varme op, med risiko for at komme til at fryse i løbet af natten. Hvis du er bredskuldret eller større end producentens gennemsnitsperson så fås mange modeller både bredere og længere, eller du kan finde indlæg som kan lynes i posen for at give ekstra plads. Det er vigtigt at soveposen ikke er for lang eller bred da det vil resultere i tomme rum, med risiko for at fryse til følge.

En quilt er en sovepose som kun har fyld i toppen af posen, det vil sige overdelen, og skal betragtes lidt som en dyne. Nogle quilts er netop kun en dyne, uden hætte, andre er en klassisk sovepose facon men kun med fyld i overdelen. Teorien bag quiltsene er at du ikke skal bruge fyldet som du ligger på, da du alligevel masser luften og derved isolationen ud af det når du ligger på det, og med et godt liggeunderlag er der isolering nok fra jorden. Fordelen er selvfølgelig mindre materiale og derved mindre vægt og fylde. Hvis man også er typen der sover uroligt, på maven eller sådan, så kan det være rart at ligge under noget frem for at rulle rundt i soveposen og måske ende med ansigtet ind i hætten af soveposen. Quilten er en del af letvægtstanken, og ydermere fordrer den at man gør brug af sit medbragte tøj som supplement og måske sover i sin hættetrøje eller forstærkningsjakke for at få mere varme på overkroppen.

Til slut vil jeg bare kort beskrive fordele og ulemper ved dun og fiber fyld i soveposer. Der findes utallige artikler og forumdiskussioner på nettet om netop dette, så jeg vil blot forsøge at gøre det tydeligt hvad du bør overveje.

Fiberfyld er et syntetisk materiale, det er meget vandafvisende og tørrer nemt. Dun er et naturmateriale, er sårbart overfor fugt og kan være svært at tørre. Til gengæld for samme mængde isolation vejer og fylder dun mindre. Nogle producenter af fiberfyld reklamerer med, at de har formået at lave fibre som isolerer lige så godt som dun for samme mængde og nogle producenter af dun reklamerer med at de har behandlet dunene så de ikke længere er sårbare overfor fugt. Så for at gøre valget sværere har de to produkter kun nærmet sig hinanden, men generelt mener jeg stadig at du bør overveje vægt og fylde versus pris, behandling og fugt på tur.

En dunpose holder længere hvis du passer godt på den end en fibersovepose, så passer du godt på dit udstyr, sørger for at den ikke får fugt og opbevarer den rigtigt når du ikke er på tur, så er dunsoveposen efter min mening en god investering. Er du ikke så tit på tur, kan du måske godt lide at sove under åben himmel eller ligge foran bålet og er vægt ikke så vigtigt, så kan en fiberpose være et godt valg. Prøv også at ligge dig i to tilsvarende fiber og dunposer i en butik for at mærke hvor forskelligt de også bare føles at ligge i, for der er også noget komfort at tage hensyn til. Vigtigst af alt er at du vælger en sovepose i den rigtige størrelse og i forhold til dit typiske turbrug og temperaturspænd, samt at du faktisk ender med at få brugt din sovepose og ikke undlader at bruge den for at beskytte den eller fordi den ikke helt passer dig og dine ambitioner.

Jeg prioriterer ofte mindre vægt hvis jeg skal vælge mellem to lignende produkter, og betaler gerne lidt ekstra da jeg skal bruger mit friluftsudstyr meget og derfor prioriterer at få det rigtige for mig. Derfor bruger jeg også stort set kun dunposer. Jeg prøver at beskytte dem så meget som muligt mod fugt, og det værste for mig er kondens i teltet eller hvis regn sniger sig ind i rygsækken. Med hensyn til rygsækken pakker jeg altid soveposen, og stort set alt andet, i vandtætte poser i rygsækken. I forhold til kondensen prøver jeg at skabe så lidt som muligt ved at ventilere teltet godt. Jeg bruger dog også fiberposer en gang i mellem. Jeg har fiberpose med om sommeren når det er meget varmt, når jeg sover i hytter eller når jeg skal på vilde ture, hvor vi ikke nødvendigvis skal sove i telt og sikkert heller ikke særligt længe, som ofte betyder at vi ikke gider at tage vores beskidte tøj af. I disse tilfælde giver fiberposen god mening, da den er billigere og bedre kan tåle hårdt brug, og ikke tager så meget skade af fugt eller af at blive vasket en ekstra gang.

Jeg bruger stort set også altid en tynd sommerpose i fiber om vinteren, til at have udenpå min dunsovepose, og det er der flere grunde til. Først og fremmest så giver det at ligge i to soveposer ekstra varme, og det kan være en måde at ”skabe” sig en vinterpose hvis man allerede har fx en sommerpose og en 3 sæsons pose. For det andet så ligger der ofte rim på ydersiden af posen om vinteren på grund af den fugt din krop udleder i løbet af natten, som så fryser til is på ydersiden af posen på grund af temperaturforskellen. Problemet er at der faktisk også vil sidde lidt fugt på indersiden af din soveposes ydermateriale, nøjagtigt som kondens på indersiden af en teltdug når den varme fugtige luft rammer den kolde overflade af yderdugen. Derfor kan man ved at bruge en tynd fiberpose uden på sin dunpose presse denne fugt ud i fiberposen, som så faktisk bedre kan tåle det. Vigtigt at din yderste pose er stor nok, så den ikke presser den inderste pose og al den luft ud der skal holde dig varm.

Hvis du gerne vil strække din soveposes komforttemperatur lidt ekstra og bruge den i lidt koldere temperaturer end den er skabt til, så kan du udover at bruge en ekstra sovepose, som kan være tungt og måske give for meget varme også bruge en lagenpose. Lagenposer fås i forskellige tykkelser og materialer og kan udover at give lidt ekstra varme også være med til at beskytte din sovepose og give den en længere levetid. I forhold til levetid så kan du nemlig nøjes med at vaske lagenposen for sved og skidt frem for din dyre sovepose. Du kan også tage langt undertøj på, en halsedisse og en hue, samt ekstra sokker og et par handsker. Vær dog opmærksom på ikke at tage alt for meget tøj på, da det er det stillestående luftlag der skal holde på den varme luft, så hvis du har for meget tøj på presser du måske luften ud af soveposen som så kun bliver koldere! Et trick jeg bruger om vinteren for at få en god start på nattesøvnen er at putte varmt vand i en drikkedunk og så ligge den på maven, det er lunt og dejligt, men du skal være meget sikker på at drikkedunken kan holde tæt 🙂 Et sidste trick er også at bruge din jakke eller rygsæk og ligge dine fødder med sovepose ned i. Hvis du fx lyner jakken og tager den på fødderne så giver det lidt ekstra isolation og varme, og samtidig beskyttes fodende mod kondens fra dugen i inderteltet.

 

Jeg håber jeg har givet dig et mere nuanceret billede af de mange forskellige valg du har, for at give dig selv den bedste nattesøvn? Jeg synes det er meget personligt hvad man har brug for, for at få den bedste søvn, nogle skal have en hovedpude med også, og andre er altid varme og skal stort set bare have en tæppe over sig. Nu skal du blot starte med at tage ud på tur, så bliver du helt sikkert klogere og gladere. Til mere inspiration og et endnu mere nuanceret bud på hvordan du skal vælge det rette udstyr for dig, kan du tage et kig på Friluftslands blog, hvor de også har skrevet om valg af telt, sovepose og liggeunderlag.

About Kristian Torp

Turleder, stifter og medindehaver
Kristian er en erfaren turleder og dygtig underviser med et fantastisk øje for gæstens kompetenceudvikling. I Nordisk Friluftskompani står Kristian bl.a. for produktudvikling, organisering af ture, salg og markedsføring. Du kommer især til at se ham på fjeldski, i packraft, på cykel og i vandresko.

Kommenter med Facebook