Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev





ProLite_Plus_2_

Liggeunderlag

Udgivet af

Selvoppusteligt liggeunderlag

Pris: Sommer – DKK 150,-, Vinter – DKK 200,-

Når du lejer liggeunderlag hos os, så får du udleveret et Therm-A-Rest Prolite. Om vinteren får du sammen med dette udleveret et 14 mm skumunderlag fra Asivik for bedre isolering.

Grunden til at vi har valgt netop dette liggeunderlag, er at du får et let og kompakt 3-sæsoners selvoppusteligt liggeunderlag med en tykkelse på 2,5 cm for god komfort, samtidig med en lille pakkevolumen. Liggeunderlaget har en R-værdi på 2,4 og en vægt på 510 gram. Liggemålet er 51 cm x 183 cm.

Siden dette underlag er på grænsen til isolerende nok til vinterbrug, og af sikkerhedsmæssige årsager, udleveres der om vinteren sammen med dette også et 14 mm Asivik ArcticMat. Dette skumunderlag er lavet i kraftigt EVA-skum med lukkede celler, der gør at underlaget ikke kan suge vand ind i skummet. Disse lukkede celler gør også at underlaget bevarer sin tykkelse og isolering i lang tid. Skumunderlaget målet 49 x 194 cm og har en vægt på 362 gram. Udover ekstra isolering om natten, er det oplagt som siddeunderlag i frokostpausen og i lejren.