Få vores Guide til vinterfriluftsliv
Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev.
Tilmeld mig!

Filter

Tag på friluftstur i vinterhalvåret

Uanset hvilket tidspunkt på året, du ønsker at gå opdagelse i naturen, så kan det lade sig gøre. Selv når fjeldet er klædt i hvidt, er det bjergede, nordiske landskab lige så tilgængeligt som i sommerperioden. De mulige aktiviteter er blot nogle andre. Hos Nordisk Friluftskompani kan du finde spændende friluftsture hele året rundt.

Når vinteren blæser ind over Norden, åbnes der døre til helt nye måder at udforske naturen på. Et snedækket landskab er sjældent set smukkere, end som vi oplever det i Norden. Her skinner solen ofte fra en skyfri himmel, mens det stadig er koldt nok til at sneen akkurat lægger sig som det perfekte underlag for alverdens friluftsaktiviteter. Solbriller og skihue er den helt rigtige kombination, når du tager på friluftstur i vinterhalvåret.

Rejs med vores erfarne, dansktalende turledere

Når du rejser med Nordisk Friluftskompani vil du altid være i selskab med en dansktalende turleder. Alle vores turledere er uddannet og har oparbejdet massevis af erfaring i friluftsliv. Du er derfor altid i selskab med en kompetent og dygtig frilufter, som glædeligt lærer fra sig.

Vinterture i det fri for alle

Det er forkert antaget, at friluftsliv kun er for en særlig type personer. Alle kan bevæge sig ud i vinterlandskabet, hvor fantastiske oplevelser venter. Der kræves ingen erfaring med friluftsliv på de fleste af vores ture. Ligeledes er der så stor variation i vores aktiviteter, at vi er sikre på, at de mere garvede friluftere også vil føle sig tilpas udfordret.  

Aktiviteter på din friluftstur om vinteren

Det er meget forskelligt hvilke aktiviteter, vi har udbudt på vores vinter-friluftsture. Tag derfor gerne et kig på vores udvalg af friluftsture i vinterhalvåret her på siden. Du kan desuden læse lidt mere om nogle af de aktiviteter, som vi ofte tilbyder vores rejsende i vinterhalvåret.

Skiture

På mange af vores friluftsture, spænder vi fjeldskiene og begiver os ud i vinterlandskabet. Der findes så mange forskellige slags ski foruden de velkendte alpinski. Det gør det muligt for alle ─ unge som gamle ─ at tage med os på en smuk skitur i den eventyrlige, nordiske vinter.

Familieuger

Vi er selv komplet tryllebundet af friluftsliv. Derfor ønsker vi at bringe naturens mange muligheder ned i børnehøjde, så alle aldre får chancen for at opleve, hvor fantastisk naturen er. Det er blandt andet, hvad vi gør på vores familieture om vinteren. Her er leg og læring tæt forbundet, når vi laver mad over bål, kigger nærmere på dyrespor i sneen, afholder årets fedeste sneboldkamp og meget mere.

Telttur

Tro det eller ej ─ selv den iskolde vinter i Norden kan danne fantastiske rammer for en telttur. Det handler blot om udstyr, påklædning og en ordentlig oppakning. Vi spænder gerne skiene, pakker pulken og begiver os ud i fjeldet for at finde en god teltplads.

Har du nogle spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores friluftsture i vinterhalvåret? Så kontakt os endelig. Vi hjælper dig gerne med at finde en helt rigtig vinter-friluftstur for dig. Du kan kontakte os via telefon +47 465 23 617 eller ved at sende en mail til info@nordiskfriluftskompani.no